483 / 660
NEI.
v a r indflettet, men han havde b estand ig afslaaet denne Anmod
ning. E n D a g i F o raa ret, da hnn vild e aabne K la v e re t fo r at
s yn g e og sp ille, faldt hendes Øine i det Samme paa en try k t
B o g , som laa derpaa, og da hnn saae nøiere til, stod der paa
T ite lb la d e t „N ei, V aud eville i een A k t a f Jo h a n L u d v ig H e i
b e rg .“ Hun vild e neppe tro sine egne Øine, foer ind til H ei-
b e rg og sa g d e : „H v ad er d e tte ? “ — „D e t v e ed je g ik k e “ ,
sva red e han med sit iron iske Sm il. — „D u har jo sk rev e t denne
V a u d e v ille “ , v ed b le v hun. — „ S a a ? “ g jen tog han. — „ J a , der
staa er jo , den er a f D ig .“ — „ J a , saa maa den v e l ogsaa væ re
a f m ig ,“ sva red e han paa sin rolige, skjem tende Maade.
Hun
b le v u sig e lig g lad , allerede inden hun h avd e læst den, og endnu
mere efterat hun havde g jo rt sig b ek jend t med den glim rende
V irtuo sitet, H e ib erg havde la g t fo r D agen i Lø sn in g en a f den
O pgave, hun h avd e stillet ham.
D a F r u H e ib e rg anmodede sin Æ g te fæ lle om at variere
Ordet N ei i en V audevillehand ling, havde han m u ligt en E r
ind ring om, at dette M otiv tid lig ere v a r b en yttet i dram atisk
L itte ra tu r. I flere hundrede A a r har det væ ret k jend t i en stor
D e l a f E u ro p a og kan eftervises lig e fra P o rtu g a l til Rusland .
I P a ris g ik 1 7 3 1 et S yn g e sty k k e , i h vilk e t en E p isod e v a r b y g g e t
o ver N ei-M o tivet, 18 1 5 opførtes Gu stav von B arn e ckow s rimede
L y s ts p il „N e in “ i B e rlin , senere i W ien , D resden, H am bo rg og
andre ty d sk e B y e r. Men hvad enten H e ib erg har k jend t Mo
tiv e t i en a f disse B ehand lin g er eller i en mere elementair
S k ik k e lse , er Æ re n fo r dets fulde Ud foldelse hans og ingen
Anden s. H an er den første og eneste D ram atiker, der har g iv e t
det omineuse N ei en natu rlig og tilfred sstillende Begrund else,
idet han har fo rvand let et v ilk a a rlig t Ind fald til en fo rstaaelig,
næsten nødvend ig F o rh o ld sre g e l, et organ isk U d slag a f den
g ivn e S itu a tio n , og han har dernæst udtømt N ei-Anvendelsen s
Mu ligheder i en saadan M angfoldighed, at der In tet ei at til-
føie. Og hvo r fuldendt i sin Genre er saa ik k e det D ig te rvæ ik
b le vet, der h ar form et sig over M o tivet
denne „V audevillernes
V a u d e v ille “ , som man med R e tte har k ald t H eibergs „N e i“ !
E r det K un stvæ rk det fuldkomneste, som realiserer sin Id e med
de knappeste M idler og uden at g rib e ud over sine Grænsei,
saa bæ rer i Sandhed „N e i“ et saadant Kun stvæ rk s k lassiske