486 / 660
472
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
Fo rm , om det m u sikalske E lem en t end ik k e er indop taget i
H and lingen med den Inderlighed , som F o rb ille d e t h avd e g iv e t
A n v isn in g paa. S ty k k e t er en F o rh e rlig e lse a f S la g e t p aa Rh ed en ,
p aa hvis F em o g ty v e a a rsd a g det sp illedes fø rste G ang. M inde
dagen feires med k ra ftig patrio tisk B e g e is trin g a f fo rsk je llig e
D eltag ere i A ffairen , et kom isk E lem en t i S k ik k e lse a f en rig
U rtek ræmm er og hans Søn, P ib e r ved B o rg e rsk a b e t i S lage lse ,
b lander pa a passende Maade sin Hum or ind i F e sten s P atho s,
og en lille K jæ rligh ed sh isto rie n a ae r uden V an sk e ligh ed sin
trad itionelle A fslu tn ing. S ty k k e t fa ld t lan g t bed re i Pub likum s
Sm a g end H e ib erg s „O tte og tyven d e Ja n u a r “ , der h avd e slaaet
paa lignende S tren g e , og det oplevede m ange O p førelser; i
h v ilk en G rad nogle a f S an g en e „g ik i F o lk “ , kan sk jønnes af,
at et P a r L in ie r a f det ellers fo rlæ ngst glem te S ty k k e h ave
hold t sig iliv e til den D a g id a g :
Du gjør Knuder, kan jeg mærke;
vær kun ikke saa rask!
Var Du min, Du Spidslærke!
saa fik Du s’gu Bask.
F o rfa tte ren h avd e n a tu rlig v is sø rge t fo r en god R o lle til sig
s e lv og fik som P ib erd ren g en H an s Sø ren r ig L e d ig h e d til at
v irk e v ed sit L u n e s m ange snu rrige Ind fald . Som et theater-
h istorisk Ku rio sum k an det anføres, at R o sen k ild e efter „A p rils
n a rren e s“ Opførelse h yld ed e J f r . Jo h an n e s P a tg e s i et tilføiet
V e is , hvis dobb elttyd ige sidste L in ie r le t forstodes a f Pub likum
og frem k a ld te stæ rk T ilslu tn ing. E fte ra t H an s Sø ren h ar fa a e t
K u rv e n a f sin T ilb ed te, trø ster han sig med, at der er andre
P ig e i til, og han v il stra x næste D a g fo rsøge sin L y k k e hos en
og anden a f dem, han tro er at turde ven te et gun stigt Øre hos.
D en til digtede S tro fe lød da saa led e s:
Men allerførst vil jeg dog prøve,
om Trine, Bars Datter, liar Lyst;
jeg vil ikke hende bedrøve,
hun taaler kun lidt for sit Bryst.
Saa mig som hun er, maa jeg sige,
hun sværmer med megen Douceur.
Man kan ildie negte — den Pige
hun gjør Listitutet Honneur.
R o sen k ild es anden K om ed ie „ D e n d r a m a t i s k e S k r æ d d e r “ ,
L y s ts p il i fem A k te r, b le v opført den 29. D ecem ber 18 2 7 , men
g ik kun tre G an ge o ver Scenen .
D en va r, som T ite lb lad e t
angav, g jenn em fø rt som et S id e styk k e til H o lb erg s „P o litisk e