484 / 660
470
DET KONGELIGE THEATEK
1825—49.
K a ra k te r. 1 det h ave D ig ta rten s E lem en te r k ry s ta llis e re t sig
til k lar, gjenn em sig tig F a sth ed , til en B ijo n , lille a f Omfang,
med stor a f Yæ rd og Væ g t, ly send e i sin ro lig e G lan s. I den
lette H and ling er In te t søgt, In te t paahængt, enhver S itu ation
sp ire r med det S e lv fø lg e lig e s L e th ed ud a f den fo rega a end e ,
F ig u re rn e tegnes med fa a T ræ k i slaaend e T yd eligh ed , og med
„N é i“ . 7. S c e n e .
Efter en Blyantstegning af Edv. Lehm ann.
stad ig fo rn ye t V id k red se R e p lik e r og S an g e om det lille Ord,
som er S ty k k e ts Centrum. D ets E s p rit beaandede Ud førelsen .
F ru H e ib erg s So fie og P h iste rs K lo k k e r L in k b etegne H ø id e
punk tet a f den K un st, v o rt T h ea ter har naaet i den gratieu s-
kom iske G en re , Fo ersom v a r m eget k a rak te ristisk som den
m ynd ige Onkel og W altz en fix og fin E lsker.
T il V aud evillern e slutte sig nogle Monologer, som H ei-
b e rg sk re v fo r bestem te S k u e sp ille re : fo r R o sen k ild e „ S u p p l i -