DE DANSKE I PAKIS.
467
L iv . H erm ed g ik det saaledes til. R o llen v a r fø rst b leven til
delt Ro sen k ild e, medens Ph iste r skulde spille den fran sk -syngend e
Læ g e Hammer. Ro senk ild e kunde ik k e finde sig tilrette med
R o lle n og sendte den tilbage. Den b le v da g iv e t til Ph iste r,
som ik k e v a r g lad over dette B y tte , da han saa k o rt forinden
h avd e sp illet G aard skarlen N iels i „K jø g e H u sko rs“ og v a r
b ang e for, at han ik k e skulde kunne holde disse to B ønd erk arle
tilstræ k k e lig t ud fra h inanden ; hans unge K on e, Oehlenschlagers
D a tte r, v a r ik k e
b lid t stem t mod
det h eib erg ske
Hus og fraraa -
dede sin Mand
at ta g e tiltakk e
med en R o lle ,
som en Anden
h avd e
vrage t.
Som de en D ag
— det v a r i
deres
Æ g t e
skab s a llerfø r
ste T id — sad
sammen i D a g
lig stu en mellem
M idd ag og The-
atertid og efter
Sædvane spil
lede et P a rti
F ran d sfu s, bankede det paa Døren, og ind tren det kosteligste
E x em p la r a f en Soldat, slog Hæ lene sammen og gjo rde med
stram Holdning, B r y s te t frem , H ovedet tilb age, stirrende Ørne,
den ene H aand v ed Huen, den anden ned ad Buxesømm en,
F ro n t mod Ph iste r, idet han med ram jyd sk D ialek t rapporterede
fra B a ro n P eeh lin , at „B aron en havde V a g t iaften, og B aronen
h aabede at se Hr. Ph iste r til et S la g K o rt efter Kom ed ien .
P h iste r spidsede Øren, og med et „H v ad er det, Du sig e r? fik
han K a rle n til ordret og med en Maskines Nøiagtighed at
g je n tag e den Indb yd else, som hans H erre havde ham ret ind i
30*
P h i s t e r som M ik k e l i „De Danske i P aris“ .