477 / 660
DE UADSKILLELIGE.
463
hele det kom iske In d h o ld , den rummer.
K lis te r
— N avne, der have det Sammenbindendes K la n g i sig
L iv e t hen i Fo rlovelsesstanden s triv ie lle L y k sa lig h e d .
d e tØ ieb lik a f „de To
b liv e til T r e “ , id et
Humm er hægtes til
dem, komm er der L iv
i S p ille t , K om ik en s
K ild e væ ld
sprudler
som med længe til
b agehold t K ra ft, og
i den ene gro teske
S itu ation efter den an
den endevendes K j ær
ligh ed en s og V en sk a
bets Sammenhold un
der dets id elige F r ik
tion med Omgivel
serne. E t guddomme
lig t S ty k k e kjøben -
h avn sk S p id sb o rg e r
liv er her omrammet
a f en ægte national
N atu rsk ild rin g a f den
fineste Skjønhed ,
b aaren a f en ly ris k
S tem n ing, der staaer
ved S iden a f den i
det tid lig ere malede
D y reh a v sb ille d e .
i
og Malle
— dvaske
Men fra
0-f
vuf.fi '-f
"
„E t E v e n t y r i R o s e n b o r g H a v e 1 . 1 1 . S c e n e
M ad.
S o m m e r (til Fellm ark).
Min Datter sagde,
at De Havde ganske rigtig viist Rosen, som De
veed nok; derfor v il je g ogsaa tilgivé Dem, at
De nu forsømmer det.
LandskabsstafPagen
,D e
U a d sk ille lig e “
som i „R ecen sen ten
Dg D y r e t“ har en
Danskhed i Tonen,
3om b erø rer den h jem lige S tren g ren t um iddelbart og neppe kan
uldt: fo rstaa es a f en fremmed T ils k u e r, lige saa lid t som den
stockholmske L o k a lfa rv e i B ellm an s San g e kan fattes med hele