490 / 660
476
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
h en føre de fo rsk j ellige, i T id ern e s L ø b nødvend ige A fv ig e lse r.
N u vel, en saadan S k a t a f po etisk e E rin d rin g e r b esidder vo rt
L a n d i den kom iske D igtekun st. Man b eh ø ver kun at slaa pa a
v isse S tre n g e , hvisHarmon i
eru fa tte lig fo r eth ve rt andet
Pub likum , men somstra x g je n k lin g e r
hos os, fo rd i v i med vo r
Modermæ lk h av e ind d ru k k et G ehø r derfor.
E t lille Ord, en
som detsyn es umæ rkeligV en d in g
iSp ro g e t, i Tonen o. s. v.,
a lt d etteb liv e r fo r os enstærk ogty d e ligNuance, som det hele
P u b likum
for-
staaer. I ingen
anden D ig ta rt,
h verk en i det
T ra g isk e
eller
det
S en tim en
tale, h av e v i saa-
led es uddannet
v o r
po etisk e
F a tte e v n e som i
det K om is k e .“
D en anonym e
F o rfa tte r
a f
„H err B u r char dt
og hans F am ilie “
sam t a f flere fø l
gende d ram ati
ske
A rb e id e r
n a vn g a v
sig
n ogle A a r senere
som
H e n r i k
H e r t z (179 8— 1870). H an s B e tyd n in g fo r T h e a tre t b eh ø ver ik k e
u d try k k e lig at fremhæves h er; der v il b live L e d ig h e d nok til
at nævne og om tale ham. A lle red e i Novem ber 18 2 7 v iste hans
V a u d e v ille „ K j æ r l i g h e d o g P o l i t i 4' ham som den Fo rm en s
Fo rvand lin g skun stn e r, der senere skulde sæ tte Pub likum i F o r-
bauselse f ia A rb eid e til A rb e id e ved sin sm id ige A ssim ilation s
evne. V aud e v illen lagd e fo r Dagen, at han i en mæ rkelig G rad
v a r H e rre o ver den n y e D ig ta rts T e kn ik , og n avn lig v a r M elodi-
v a lg e t y p p e rlig t; men endel U k larhed i T egn in gen a f H o v ed
Henr ik H e rtz.
E fter E m . Bårentzens M aleri.