491 / 660
F L Y T T E D A G E .
4 7 7
figu rerne, stæ rke U sand syn liglied er i Handlingen og en fo r lan g t
ud trukken S lu tn ing svæ kkede det gode In d try k , som den musi
k a lsk e B eh an d lin g havde gjo rt, og selv da nogle F o ran d rin ge r
h avd e fje rn e t endel a f F eilen e, kunde V aud evillen ik k e d rive
det til mere end fem Opførelser. Men endnu i samme Saison
to g Hertz R e v an ch e med sit F em a k ts-L y stsp il „ F l y t t e d a g e n “ ,
sp illet fø rste G an g den 29. A p ril 1828. A tte r h er v a r et lok alt
Em n e g reb e t med ly k k e lig Haand og b en y ttet til en Handling,
som v a r omplantet paa moderne Grund, om der end hang rig e
lig t med h o lb erg sk Jo r d fast mellem R o d tre v le rn e ; det va r, som
om F o rfa tte ren med Fo rsæ t kun langsom t vilde fjern e sig fra
sit store F o rb illed e , for at det ik k e fo r hu rtigt skulde glemmes,
at der v a r en o rgan isk Fo rb ind else mellem den gam le og
den n ye K om ed ie paa den danske Skueplad s.
I Lun e ts og
V id d e ts A rt er Mesterens A and tilstede. D en kommer dog mere
tilo rde gjennem den fortræ ffelige D ialog, end den lad er sig til
syn e i Situationerne, og disse h ave noget v an sk e lig t ved at
ran k e sig sammen til en natu rlig og letløbende Handling. Medens
flere a f K a rak te re rn e ere skizzemæssigt ensidige, ere andre fuldt
gjennem førte i T egn ingen og ud fy ld te med sikk er F a rv e g iv n in g .
P ro p rie ta ir T an g (Lindgreen), den fra „H err B u rc h a id t gjen -
optagne Komm issionair K n ap (Frydendahl) og S ty k k e ts H o ved
person K rig s ra a d O lmerdug (Foersom), der, ald rig tilfred s med
sin B o lig , fly tte r fra den ene G jenvo rd ighed til den anden. I
S k ild rin g en a f disse S k ik k e lse rs Sp id sbo rgerligh ed g iv e r en
ægte Sand s fo r B u rle sk en sig tilk jend e, og over det, hele T id s
b illede h v ile r en egen g em y tlig Tone, svarende til det kjøben -
h avn sk e Su jet. P a a Grund* a f sin B e tyd n in g som en a f B an e
b rydern e fo r vo r k lassisk e L y stsp ild ig tn in g burde „F ly tte d a g e n “
sees endnu engang paa den nationale Scene.
D en anonyme F o r
fatter, som ved V aud evillen „ A r v i n g e r n e “ , spillet første G ang den
3 1 . M arts 1829 , yd e rlige re havde sam let de K yn d ig e s fo rven tn ings
fu ld e Opmærksomhed om sin Produktion , v a k te den 3 1. M arts
18 3 0 deres gladeste F o rbau selse v ed at gjen føde en D igtart, som
kun v a r sparsom t repræ sen teret i vo r dramatiske L ittera tu r
(Ew ald s „B ru ta le K la p p e re “ og „H arlequ in P a trio t“ , Oehlen-
sch liigers „K a n a rie fu g le n “ ), og som ik k e mindre end den hol-
b e rg sk e K om ed ie og Stud ierne efter den hvilede paa den fran ske
Scenes bed ste k lassisk e Traditioner. „ A m o r s G e n i s t r e g e r “ ,