469 / 660
456
DET
K O N G E L IG E
THEATER 1825—49.
S ty k k e t. D ets T ilb livelsesh isto rie er fo rta lt oven fo r S. 3 4 3—44.
P a a V e ien gjennem R ahbeks og Olsens Censur stødte det paa
ad sk illig e farlig e H indringer, som Co llin dog fo rstod at fjern e,
idet han fu ld t ud svared e til den T illid , H e ib e rg h avd e v iist
ham ved at læ gg e sit S ty k k e s Sk jæ bn e i hans H aand med den
Ud talelse, at „han vid ste og h avd e seet, at een M a n d i D ire k
t e e e n s e n t e n og D y r e t “ . 12 . S c e n e .
Efter
en Skizze af V ilh . R o se n sta n n d .
K la t t e r u p . De undskylder, at je g forstyrrer Dem, men Deres Be-
skjæftigelse, D eres Klædedragt, Deres hele Udvortes synes at vidne om, at
De er en a f dem, som give mig og mine Lige Noget at fortjene.
tionen v a r stæ rkere end alle B ø rn i og u d e n fo r . den “ . O gsaa
den hos P ub likum v a k te Fo rdom b eseired e V aud evillen , som
tid ligere frem stillet, p aa det mest A fg jø ren d e, og den b le v i
T idens L ø b en a f de allerhypp ig st sp illede — lan g t o ver h alv -
andethundrede Opførelser.
I m indre end fem M aaneder havde H e ib e rg b ra g t tre
V au d e v ille r p aa S cen en , a f h vilk e de to havde opnaaet en