460 / 660
JER . BERGNEHR.
447
som E le v , et T ilbud , som b le v modtaget, da hendes Læ re r mente,
at R e ise n til P a ris sand syn ligvis vild e b rin ge mere Udb ytte,
hvis den opsattes et P a r A ar. J f r . B e rgn eh r sang nu med Rung,
sam tid ig med at hun tik anden U nd ervisn ing i Musik og
dan sk Textud tale, h vilk en sidste hun dog ald rig fu ld t læ rte at
tilegn e sig. Som fo r at giv e Pub likum en Mundsmag a f den
N yd else, det havde iven te, præ senterede T h eatret hende den 25.
Ja n u a r 184 5 i et m u sikalsk D ivertissem en t, hvor hun i Kostum e
sang A d a lg isa s P a rti i den store Scene og D uet i fø rste A k t a f
„N o rm a “ og Rom eos P a rti i sidste A k t a f
»Romeo e Giuhetta
«.
E ft e r endnu tre F je rd in g a a rs Sko le fik hun sin dramatiske D ebu t
den 18 . Novem ber som E ilippo P alm a i R un g s Operette „A ag e r-
k a rl og S a n g e r“ , og nu b lev hurtigt et stort og v ig tig t R e p e r
to ire hendes ubestrid te E ie : 1846 Therese i „R ø v e rb o rg e n “ ,
Rom eo (senere Giulietta) i „Fam iliern e Montecchi og C apu leti“ ,
E tle i „L id e n K irs te n “ , D ronningen i „H an s H e ilin g “ , Madam
Y o ltisu b ito i „R e cen sen ten og D y re t“ , 184 7 R o sin a i „B a rb e re n “ ,
A d a lg is a (senere T itelrollen) i „N o rm a“ , 1848 A lice i „R o b e rt a f
N o rm and iet“ . H v ad der med uimodstaaelig M agt sam lede P u b li
kums B eu n d rin g om den unge Sangerinde, va r ik k e alene hendes
om fang srige Stemm es skjønne, frisk e K lan g , men lig e sa a m eget
den u sæ dvan lige dram atiske K ra ft, som bar hendes F o re d ra g og
h ele F rem træ d en paa S cenen ; hvad enten hun v a r en ly stig
Ro sin a , en bedaarende K un stbe rid ersk e eller en liden skab elig
b evæ get V esta lind e , v a r der den ægte V irkn in g i hendes Spil,
som kun naaes, naar Sjæ len læ gges i det og v illig t lader sig
hensæ tte i de fo rsk je llig e Stem n inger, som Ro llern es Natu r
k ræ ver. E t y p p e rlig t Y d re støttede denne indre B e væ g e th ed .
K r a ft i F igu ren , L i v i A n sig tsud tryk k e t og et B lik , som kunde
fun k le a f Sk jelm eri, lyn e a f V red e og taaredugges a f So rg. F o r
Pub likum b le v J f r . B e rgn eh r Operaens D iv a , fo r Th eatret en
V in d in g a f ube regn elig t Værd. 1848 skaffede det hende R e ise -
stipendium til London, hvor G a rcia dengang opholdt sig, og
hun nød god t a f hans Und ervisn ing i henved et A ar.
D er
g jo rd es hende T ilbud om An sæ ttelse ved udenlandske Scener,
men hun vend te tilb age til sit Adop tivfæd reland og bar endnu
i hen ved en h alv M enneskealder Theatrets musikalske R e p e r
toire. — Theodor L i e b e og Caroline L e h m a n n debutere saa