455 / 660
442
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
indbragte ham, blev ham til Del i Begyndelsen a f den følgende
Saison for hans noble og følelsesfulde Udførelse a f Charles i
„Bagtalelsens Sko le “ . Han følte, hvorledes han sikkert og synligt
voxede i sin Kunst som i Publikums Anerkjendelse a f den, men
han følte tillige, hvor vanskeligt det vilde blive ham at erobre
et Repertoire, naar to endnu mere afholdte Skuespillere som hans
Broder og Hultmann ogsaa skulde tilfredsstilles; da han tilmed
nu, efter sin Forlovelse med Skuespillerinden Ida Adami, længtes
dobbelt efter V irk
somhed og V eder
lag for den, tog han
et Aars Orlov fra
det kongelige The-
ater og lod sig
engagere a fL an g e s
Selskab, ved h v il
ket hans Forlovede
var ansat. I P ro
vinserne fik han
Repertoire nok, og
da Lange i Decem
ber 1848 overtog
Kasinos Theater,
var W iehe med ved
Aabn ingsforestil-
lingen som Gartne
ren i „Talism anen“ .
Aaret efter vendte
han tilbage til det
kongelige Theater for at prøve sin L y k k e under Heiberg, der
satte stor P ris paa ham, fordi „hans Talent var i en frisk og
sund U dvik ling , uden Smitte a f Maneer eller E ffek tja g e ri“ .
I oreløbig maatte W iehe dog nøies med et P a r mindre betyde
lige Roller, Maleren Antonio i „Christian den F jerdes Dom“ og
Benedict i Bredah ls Tragedie „Knud Svendsen“ , og inden der
kunde tænkes paa større Opgaver for ham, kaldtes han bort fra
Scenens lyse Verden for at stilles Ansigt til An sigt med L iv e ts
strenge A lvo r: han blev indkaldt som Soldat, gjennemgik
V i l h e lm W ie h e
efter hans H jemkomst fra K rigen.