Previous Page  239 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 239 / 287 Next Page
Page Background

227

Facademur — hvori det nævnte 100 mm. brede, a f Lu f t e n g a n s k e

u p a a v i r k e d e S a n d s t e

11

s b a a n d løb, 200 mm. under Vinduets

Solbænk, og en y d r e S k a l m u r paa 40 mm.s Førlighed. Denne

Skalmur lod sig atter paavise sydligere, ved det andet Vindue fra

Gavlen, men ikke til den anden Side, Nord for Dørfalsen, lige saa

lidt som i Bygningens østlige Facademur.

Det viser sig her, hvor nødvendigt det er at have et indgaaende,

fortroligt Kendskab til alle Enkeltheder i en gammel Bygning for

at vinde den fulde Forstaaelse af de den vedrørende Bygningsregn­

skaber. Hvis ikke — for denne Bogs Vedkommende i den ellevte

Time — disse ejendommelige Forhold i Murværket var blevet af­

dækkede, vilde Forfatteren være gaaet glip af den fulde Forstaaelse

af Regnskaberne og dermed af Bosenborgs ældste Historie.

Ti naar det i Regnskaberne (S. 239) under 1613 27. Marts,

2. April, og 1614 20. Marts hedder, at der mures paa d e t Hus ,

k g 1. Maj e s t æ t n a a d i g s t l a d e r o p b y g g e t i l de t s t o r e Hus , eller

o p m u r e næs 11 i 1 d e t s t o r e Hus , syntes det — uden Kendskab til de

i Februar 1914 afdækkede Forhold — kun at kunne gælde Køkken-

bygningen, det eneste Hus der laa umiddelbart ved »det store Hus«.

Vanskeligere var det at forklare sig Udtrykket i Rgskb. 1614 17. April,

at der mures p a a d e n Mur , k g 1. Maj e s t æ t

11

a a d i g s t l a d e r

o p f ø r e t i l de t s t o r e Hus . Ti der findes — stadig uden de

nævnte Forudsætninger — ingen Mur, hvorpaa dette Udtryk kan

passe. Og man slaar sig til Ro med den Tanke, at der foreligger

en stilistisk Ubehjælpsomhed, og at der menes Muren til Huset.

Men med Murfundene af Februar 1914 bliver der god Mening

i Regnskabernes Ordlyd, selv i et saa mærkeligt og tilsyneladende

modsigende Udtryk (1617 6. Februar) som »den gamle Sal i det

nye Hus«.

De omtalte Fund i Muren synes nemlig kun at kunne forklares

paa den Maade, at der har staaet en mindre og spinklere Bygning

paa den sydlige Halvdel af den Grund, hvorpaa Rosenborg er

bygget — en Forklaring som finder fuld Støtte i de nævnte Regn­

skaber — og af hvilken der endnu findes Rester i den nuværende

Slotsbygning. Denne Bygning maa formodes at være den, der blev

paabegyndt 1608 i Marts, (S. 238), idet Kongen snart har op­

daget, at det Blaa Lysthus blev ham for smaat (smign. S. 29).

Og det er vistnok denne Bygning — det nye store Hus og

ikke det samtidige ottekantede Hus — al hvilket man har en

29*