227
Facademur — hvori det nævnte 100 mm. brede, a f Lu f t e n g a n s k e
u p a a v i r k e d e S a n d s t e
11
s b a a n d løb, 200 mm. under Vinduets
Solbænk, og en y d r e S k a l m u r paa 40 mm.s Førlighed. Denne
Skalmur lod sig atter paavise sydligere, ved det andet Vindue fra
Gavlen, men ikke til den anden Side, Nord for Dørfalsen, lige saa
lidt som i Bygningens østlige Facademur.
Det viser sig her, hvor nødvendigt det er at have et indgaaende,
fortroligt Kendskab til alle Enkeltheder i en gammel Bygning for
at vinde den fulde Forstaaelse af de den vedrørende Bygningsregn
skaber. Hvis ikke — for denne Bogs Vedkommende i den ellevte
Time — disse ejendommelige Forhold i Murværket var blevet af
dækkede, vilde Forfatteren være gaaet glip af den fulde Forstaaelse
af Regnskaberne og dermed af Bosenborgs ældste Historie.
Ti naar det i Regnskaberne (S. 239) under 1613 27. Marts,
2. April, og 1614 20. Marts hedder, at der mures paa d e t Hus ,
k g 1. Maj e s t æ t n a a d i g s t l a d e r o p b y g g e t i l de t s t o r e Hus , eller
o p m u r e næs 11 i 1 d e t s t o r e Hus , syntes det — uden Kendskab til de
i Februar 1914 afdækkede Forhold — kun at kunne gælde Køkken-
bygningen, det eneste Hus der laa umiddelbart ved »det store Hus«.
Vanskeligere var det at forklare sig Udtrykket i Rgskb. 1614 17. April,
at der mures p a a d e n Mur , k g 1. Maj e s t æ t
11
a a d i g s t l a d e r
o p f ø r e t i l de t s t o r e Hus . Ti der findes — stadig uden de
nævnte Forudsætninger — ingen Mur, hvorpaa dette Udtryk kan
passe. Og man slaar sig til Ro med den Tanke, at der foreligger
en stilistisk Ubehjælpsomhed, og at der menes Muren til Huset.
Men med Murfundene af Februar 1914 bliver der god Mening
i Regnskabernes Ordlyd, selv i et saa mærkeligt og tilsyneladende
modsigende Udtryk (1617 6. Februar) som »den gamle Sal i det
nye Hus«.
De omtalte Fund i Muren synes nemlig kun at kunne forklares
paa den Maade, at der har staaet en mindre og spinklere Bygning
paa den sydlige Halvdel af den Grund, hvorpaa Rosenborg er
bygget — en Forklaring som finder fuld Støtte i de nævnte Regn
skaber — og af hvilken der endnu findes Rester i den nuværende
Slotsbygning. Denne Bygning maa formodes at være den, der blev
paabegyndt 1608 i Marts, (S. 238), idet Kongen snart har op
daget, at det Blaa Lysthus blev ham for smaat (smign. S. 29).
Og det er vistnok denne Bygning — det nye store Hus og
ikke det samtidige ottekantede Hus — al hvilket man har en
29*