235 / 287
223
og undladt ved Indsætning af nye Sandsten i Karnapperne, — alt,
vel at mærke, efter Worsaae’s Død.
Paa Facaden mod Vest stod de tolv Smedej ærnskonsoller tomme,
som Frederik IV. havde ladet gøre til de af ham hjembragte ro
merske Kejserbuster. Busterne var mellem 1781 og 1793 bleven
taget ned og senere anbragt paa Kunstkammeret, hvorfra Worsaae
atter fik dem draget frem og sat paa Plads. Samme Sted fandt
han en Blybuste af Christian IV., som blev anbragt i Plan med
Kejserbusterne paa det store Taarn i Stedet for den der lidet pas
sende Cupido af hvidt Marmor.
Endelig er Kobbertaget blevet fornyet og Taarnene forsynet med
Lynafledere. Af Hensyn til Brandfare blev der efter Christiansborgs
Brand opført Jærntrapper i Trapperummene ved de srnaa Taarne
samt anbragt dobbelte Jærndøre for alle Indgange til Kamrene i disse.
Endelig blev der indlagt et System af Vandrør, der fra et særligt
Pumpeværk kunde bringe Vand under stærkt Tryk til Brandhaner
i alle Slottets Etager og til Overrislingsrør i Spirene, saaledes
at Slottet under en Brand i Nabolaget ganske kan overrisles
med Vand.
Da det var lykkedes Worsaae at faa Mønt- og Medaillekabinettet
og Sølvkammerets Beholdning flyttet fra Bosenborg (S. 206) var
alle Bummene i Slottet fra 1867 inddragne under »De Danske
Kongers kronologiske Samling«, som Bosenborg-Museet officielt kom
til at hedde ved kgl. Besolution af 28. December 1858. I Løbet af
det følgende Ti-Aar blev de i 1724 af Hensyn til Lunhed og Hygge
anbragte Bræddegulve fjernede. I Stuen blev de afløst af Gulve al
Marmorfliser, nye belgiske i Christian IV.s Forstue, gamle i Arbejds
værelset (fra Frederiksberg Slotskirke), i Sengekammeret (dels her
fra og dels fra Roskilde Domkirke) og i Christian V.s Sal (fra Fre
deriksberg). Den ophøjede Flade foran Kaminen her, al slebne
Fliser fra Pladsen foran Alteret i Frederiksberg Slotskirke, skyldes
sikkert Tilstedeværelsen af de to ejendommelige Sølvvarmebakker fra
Christian V.s Tid, i Forbindelse med en uhjemlet Tradition om
denne Sal som Spisesal. I Christian V.s Taarnkammer blev den
1809 anbragte Trappe til Riddersalen atter fjernet. Den lille »Do-
mestiktrappe« fra 1759 (S. 197) var alt tidligere bleven taget bort.
Men medens her de skiftende Tider havde præget Værelserne i
historisk Rækkefølsfe — Christian IV.s de fire første, Frederik III.s
det femte og Christian V.s det sjætte Værelse, — stillede Forholdet sig