Rosenborg

219

Armen; der samledes Byens beau monde; der saa man »Støvere,

Lapser, Wienerherre, Springfyre og Comptoirdrenge mellem fjorten

og tyve Aar, med en tynd Spaserestok, Briller paa Næsen, oppurret

Haar og — ja, hvad mener Læseren? — med forlorne Bryster og

virkeligt Snøreliv, midt i Hundedagene!« Der anglede Byens galante

Damer, og om Aftenen efter Dagens Gerning mødte den jævne

Borgerstand op; der spaserede Bahbek med sine Dusbrødre og drøf

tede Venskab og Borgerdyd, der maatte Konfirmanderne ben paa

Konfirmationssøndag og agere Voksne, naar de havde været paa

Bundetaarn. Der stimlede Læredrenge, Soldater- og Matrosdrenge

sammen og gjorde Sjov, og der trillede Ammer og Barnepiger

deres Barnevogne, altid med en Mængde Soldater som opvartende

Kavalerer.

Fra 1819 holdtes Haven aaben hele Aaret rundt. Efterhaanden

var den bleven befriet for de forskellige Skulpturarbejder, der tid

ligere havde fyldt op derinde, og 1823—1827 blev den omlagt i

engelsk Stil, dog med Bibeholdelse af de gamle Alleer og Hoved

gange. De to smukke Ringrendingssøjler, der tidligere havde staaet

for Vestenden af Kavalergangen, blev ved denne Lejlighed kasseret,

men i 1842 atter opstillet ved Grønne Bro, hvor de staar endnu.

Og i 1837 blev le Clerc’s Springvandsfigur af Sandsten afløst af en

Metalgruppe, ligesom den ældre forestillende en Dreng, der rider

paa en Svane, efter Model af Billedhugger Freund23).