228 / 287
216
samlet i Bunke inde i Haven og Springvandsbassinerne opbrudt.
27. April 1787 beordredes endvidere Graven paa Slottets Vestside,
mellem dette og den nye Exercerplads tilkastet, mod at de militære
Myndigheder »lader udstille det i den Anledning til Rosenborg
Slots Sikkerhed for Fremtiden fornødne Antal Skildvagter«. Sam
tidig befaledes det, at Domestikbygningen skulde afgives til Inva-
lidehus.
En Maaned senere 16. Mai kundgjorde en ny Resolution, at der
skulde opføres et Exercerhus i Haven langs Gotersgade i en af
Havens prægtigste Alleer. I 1795 skar man bort paa den anden
Led, idet det ved Resolution af 11. September blev befalet, at en
bred Strimmel mellem Sølvgade og Gotersgade langs Adelgades
Baghuse skulde sælges til Byggegrunde. Herved opstod Kronprin
sessegade, der i 1804 blev afgrænset mod Haven ved et Jærngitter
med en af Meyn opført Port samt en Række Pavilloner, der agtedes
lejet ud til Butikker. 1 1806 gik der atter et Stykke fra Haven,
idet Brandvæsenets Depotbygning blev opført her (nedrevet 1907)
og endelig fik Brøndanstalten det sidste St}7kke langs Gotersgade
ved Resolution 14. August 183221).
Af Udtalelser i Aviserne ser man, hvilken Misfornøjelse disse
fortsatte Mishandlinger af Kongens Have vakte hos Københavnerne.
Det var ikke blot Beskæringen af denne, baade ved sin Størrelse
og Beliggenhed midt i Byens Hjærte enestaaende Park, der klagedes
over, det var tillige Vandalisme over for historiske Minder, der
fremkaldte Harme og Beklagelse. Som da man i 1793 lod Christian
IV.s ottekantede Lysthus rive ned. Det havde i Tidens Løb været
Genstand for saa mange Istandsættelser, at det maa have været
noget brøstfældigt, men dets Nedbrydelse opfattedes af den offent
lige Mening som et Udslag af Myndighedernes Mangel paa Pietet.
Bygningsmaterialerne blev købt af en Brygger Østergaard og anvendt
ved Opførelsen af hans nye Gaard i Vimmelskaftet Matrklnr. 160
og 16122).
Kongens Have havde, efterhaanden som Københavns Befolkning
paa Grund af sin Forøgelse blev trængt tættere og tættere sammen,
i Virkeligheden faaet større og større Betydning for Byens Borgere
som det eneste Sted inden for Byens for den civile Befolknings
utilgængelige Volde, hvor man — ved Siden af Filosofgangen og de
overfyldte Kirkegaarde, — kunde trække frisk Luft. Tilstrømningen
blev større og større, og Trængselen i Gangene omtales undertiden