Previous Page  237 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 237 / 287 Next Page
Page Background

225

anderledes paa 1. Sal. Her søgte Worsaae, ved Hjælp af Gyldenlæder

og Tapeter samt ved Anbringelsen af Loftsmalerier fra andre Slotte,

at skabe historiske Interiører, passende i Stil til de Genstande, de

skulde rumme. »Rosen«, der i 1860 havde faaet den kvadratiske

Form igen, som den havde haft fra 1724 til 1791, og Frederik IV.s

og Christian VI.s Værelser fik Malerier i Lofterne af Krock og Coffre

samt Parket- og indlagte Gulve, der ligesom Loftsmalerierne var

hentede fra andre Slotte. De malede Panellofter i Christian IV.s

gamle Brudesal blev dækkede med hvid Limfarve for ikke at støde

Øjet i Barok- og Louis XVI.-Tiden — senere (1910 og 1914) afdæk­

kede paa ny — medens Frederik VI.s, Christian VIII.s og Frederik

VII.s Lofter maledes, som man omk r ing '1870 mente, at Værelser

maatte have set ud under disse Konger, for Frederik VI.s og Chri­

stian VIII.s Vedkommende i en Slags Empire og for Frederik VII.s

i den saa kaldte Frederiksborgstil.

Heldigere var man (1882) med Udstyrelsen af Taarnkammeret

S. 189 Nr. 11 der, som Ramme omkring de to af Carl Jacobsen

skænkede Broncestel, blev dekoreret i nøjagtig Efterligning af et

Empire-Værelse i Landgreve Frederik af Hessens Palais i Bredgade.

Ogsaa Terrainet omkring Slottet var Genstand for Worsaae’s

energiske Reformer. 1859 blev Køkkenbygningen nedrevet med

det derved liggende Sprøjtehus. Paa Bastionen, som saaledes blev

lagt fri, opstilledes 1863 Thorvaldsens Broncestatue af Christian IV.,

der oprindelig var udført til Kapellet i Roskilde Domkirke, men som

paa Grund af dettes ændrede Udstyrelse, var bleven fjernet derfra,

og som nu fandt en lige saa passende som smuk Opstilling her

ved Rosenborg, indtil Worsaae’s Eftermand fik den fjernet i 1887,

hvorpaa den efter nogen Hjemløshed i 1899 blev opstillet i det

Kapel, hvor den engang var bleven kasseret.

I 1781 havde Kommandanten faaet overladt den Del Slotsholmen,

som laa Øst for Slottet, til Have, og det var her, i »sit jordiske Paradis«,

Wilster fik Lov til at hvile efter sin Død (S. 195). Denne

Have fandt Worsaae det rettest at afstaa til Fordel for Slottets frie

Beliggenhed og lod i dette Øjemed de forskellige Stakitværker og

Plankeværker, som havde hegnet den, rive ned. Det gamle Vand­

hus (S. 194) og det store Vandtrug med tilhørende Pumpe, som

vistnok under Christian V. havde afløst det oprindelige gamle

Springvand, blev taget bort. Ringmuren paa Vestsiden blev sat i

Stand, og Muren mellem Slottet og Marskalshuset (S. 194) blev lige-

29