som en Losseplads, medens den smukke Pro
menade langs selve Strandkanten ligger fær
dig fliselagt og venter paa Regulering af hele
det nærliggende Terræn. Til Villabebyggelse
egner det sig ikke, hvorimod det anlagt som
Folkepark kunde løse en ideel Opgave, navn
lig i Forbindelse med en sandstrøet Forstrand,
hvor bl. a. Badeanstalten Helgolands Tusinder
af Besøgende kunde slaa sig ned — et »Flue
papir« indenfor selve Byens Grænser. Den
haardt tiltrængte Forbindelsesvej sydfra gen
nem Strandboulevardens Forlængelse fra Øst-
banekvarteret vilde paa naturlig Maade tve
dele og aflede den altfor stærke Trafik nordpaa
og hurtigt føre Spaserestrømmen ud til dette
skønne Stykke aaben Strand.
Udenfor Byens egentlige Periferi vil der i
første Omgang blive Tale om det nye Bispe-
bjergskvarter, der anlægges ved Foden af den
storslaaede Grundtvigskirke, der her faar en
enestaaende Beliggenhed. Heldigvis er her
Opmærksomheden allerede saa grundigt vakt,
at der forhaabentlig vil blive taget alle skyl
dige Hensyn saavel til Kirken som til Terrænets
nærmere og fjernere Omgivelser.
Det gamle Sødrag nord herfor er helt eller
delvis forsumpet. Utterslev Mose er snart kun
et Navn. Alene Emdrup Sø nord for Byen og
Damhus Sø vest for Byen har bjerget deres
Vand. Den sidste har endnu et kummerligt
moselignende Udseende med meget lav Vand
stand om de smaa Siv-Øer, men Tilløbet ven
tes igen at ville fylde dem, Emdrup-Søen er ble
ven renset op og har langs den ene Bred faaet
anlagt en god Spaseresti.
Ved Søborg ligger paa Tinghøj det nu døds
dømte Fort med dets underjordiske Forsvars-
Anlæg. Herfra har Synet den mest straalende
Udsigt til alle Sider — til Vangede, Gentofte,
Emdrup, Brønshøj, Husum, Herløv og Glad
sakse — hele Synsranden rundt et skiftende
Panorama af rig Bebyggelse, Skovkamme og
duvende Marker — et Stykke aabent bølgende
og vuggende Nordsjælland, der her ligesom
har sit naturlige Brændpunkt højnet over et
forsænket Pansertaarn, der kunde skyde sig i
Vejret som et Følehorn og mønstre Omegnen
milevidt. Inden Privatbyggeri slaar sig ned paa
dette dejlige Punkt, bør kommunal Omtanke
overveje, hvilken Brug der kan gøres af det
herlige Terræn, saa det bliver Fælleseje. Ved
sin Tranchering i stejle og lodrette Flader
egner det sig uden Omdannelse og Sikring
næppe til egentligt Anlæg. Men en pragtfuld
Sommerfestplads kunde tænkes paa denne frie
og luftige Plet af navnkundig Ælde.
I Husum begynder den et Par Mil lange
Vest-Enceinte, der nu skal nedlægges og sæl
ges. Skaaret af forskellige Veje og af Roskilde-
banen strækker den sig helt ned til Avedøre
ved Koge Bugt. En langstrakt Linje af land
skabelig Skønhed, et Natur-Eldorado, der end
nu synes at ligge meget fjernt fra Byens griske
Favntag, men som før eller senere vil blive
dens Bytte. Enhver, der ser det, vil stritte imod
Tanken om, at det skulde blive sondret og hug
get i Stykker og Stump for Stump blive sløjfet
og jævnet med de Marker, hvorover det har
rejst sin lange markerede Hjclmkam. Overalt
er der gennem et Forbund mellem Menneske
hænder og Terrænformationer skabt en uaf
brudt Front af Naturskønhed, som Freden alle
rede har erobret. Brudelys og Nøkkeroser
overspinder Grave og Vandrender med et daa*
rende Slør af Idyl. Tjørn og Pil, Gran og Ron
og et Mylder af andre Buske og Vækster stor
mer op og ned ad Skrænterne. Det rigeste
Fugleliv har bygget sig ind i al Beplantningen,
i Kaponiérer, Kassematter og Batterier. Her
lige brede, polygonale Vold-Anlæg vugger de
res lange Dønninger bort gennem Jordsmon
net, overgroede af det frodigste Vildnis. Dette
vældige Fortifikations-Anlæg, der aldrig har
faaet en Skramme af Virkeligheden, men
ubrudt og skønt er givet i Naturens grønne
Varetægt, danner den mærkeligste Modsætning
til de Verdenskrigens Frontlinjer, hvis pig-
traadsaaede golde Hæslighcd vækker Gysen
hos de Besøgende.
Hvor skønt, om dette vældige Anlæg, der har
kostet saa mange Bekymringer, saa stort et
Opbud af Kraft og teknisk Snillc og saa uhyre
Summer, kunde bevares for alle Tider som en
fredet Natur-Front, et Bælte af landskabelig
Skønhed om Storstaden, naar den lægger sig
ud, en Skønhedsgjord, den aldrig bør faa Lov
at krænge af sit Liv. Selv nu, da den lange
Strækning endnu ligger saa fjernt og uden
nogen intim Forbindelse med Byen, er den vel
en Skønheds-Valfart værd. Naturen synes at
have befæstet sig i Skønhed og at nyde en
sommerlig Middagssøvn helt ud til Køge Bugt.
Herligere Udsigt end ude ved Avedøre Holme
skal man lede efter saa nær ved Byen. Det
flade, vide Landskab, hvor Land og Hav mø
des, har en helt anden Karakter end den smi
lende Øresundskyst mellem København og
Helsingør. Det minder om Vestjylland, om
Ribe eller Varde. En Bastion af frisk og aabcn
landskabelig Skønhed afslutter hele dette lange
vestlige »Virke«, hvor ikke Krigens Ødelæg
gelse, men Naturens herlige Selvopholdelses
drift har forskanset sig i brede grønne Volde.
S
o p h u s
M
i c h a é l i s
.
61