72 / 102
Hovedgesimsens Tilstand for Istandsættelsen.
Fig. 1og 2 fremstiller 2 Hjorner. hvor man ser
det Utal af Jern- og Bronzeankere, der i Ti
dens Lob er anbragt for at hindre Nedstyrt
ninger. Paa Fig. 2 ses desuden, i hvor høj
Grad Hængepladen er forvitret (de vandrette
Revner, der folger Stenens Lagdeling), og hvor
stor Faren for Nedstyrtninger i Virkeligheden
har været. Bemærk desuden tilhøjre i Billedet
de Egetræes-Plankestykker, der er indsatte i
Hængepladen for at holde paa de medtagne
Gesimssten I Fig. 3 viser, hvor Pudsen under
Gesimsen var los og afskallet.
Den nyeGesims udforesaf bornholmskSand-
sten. ligesom den ældre, men da Stenene fra
de dybere Lag i Bruddet er fastere end Ste
nene fra de ovre Lag. som tidligere blev an
vendt. har man det Haab, at den nye Gesims
vil holde bedre og længere end den oprinde
lige. Desuden vil man kunne faa Karnisprofllet
og Hængepladen i een Tykkelse, hvad C. F.
H
a n s e n
ikke kunde, da han tildels maatte nojes
mcd Sten fra Hirschholms Nedbrydning og
maatte tildanne Leddene i Gesimsen af flere
lave Skifter over hinanden.
Pudsen paa Kirken er udfort af Kalk fra det
6 6
Fig. 2.
nu nedlagte kgl. Kalkværk i Terkelskoven ved
Farum, med iblandet knust Stenmel (pulveri
seret Mursten), hvad Kirkens Bygningsregn
skab udviser. Man maa — for at være sikker
paa, at Mørtelen beholder sin Farve — anven
de samme Teknik. Der er paa Kirkens Faca
der Eksempler nok paa, at en forkert Frem-
gangsmaade i Tidens Lob giver Puds af en helt
anden Farve, selvom den nye Puds fra Begyn
delsen har lignet den gamle.
Søjlerne mod Nørregade har i mange Aar
været stærkt afskallede, og det er Tanken at
aftage den Robinson-Cement, der i sin Tid
blev brugt ved Reparationer, og som her er
meget uheldig. En Fornyelse af Søjlerne af
Sandsten, hvilket var ønsket, maatte opgives
paa Grund af den store Bekostning derved.
Søjlerne skal kun ompudses og derefter igen
oliemales. Kapitælerne er af tysk Sandsten, og
Skafterne er jo murede og pudsede; dog er den
nederste Del af Skafterne af blaalig Marmor
i omtrent 1 Meters Hojde, hvad man ikke læg
ger Mærke til, da Marmoret er oliemalet sam
men med Skafterne. En Undersøgelse har vist,
at Skafterne fra først af har haft en blaagraa
Farve, svarende til Marmoret, hvad man dog