Forskønnelsen

tikere, en for hvert Parti, Folketingsmændene

J . C h r .

e n s e n

(Soc.-Dem.),

v e n

(Kons.Folk.),

a g b a r t h

e r g

(Venstre) og

e n n i n g s e n

(Rad.), indledede en Drøftelse om Gennemfø

relsen af en Byplanlov. De udtalte alle Inter

esse for Spørgsmaalet, varmest vel nok For

mandenfor Foreningen af Landkommuner med

bymæssig Bebyggelse, Folketingsmand

e n

n i n g s e n

og fremhævede, at naar det af Bolig

kommissionen i sin Tid udarbejdede Lovfor

slag ikke var blevet til noget, saa skyldtes det

særlig den Modstand, som var ydet fra Køb

stadforeningens Side, og som igen hang sam

men med, at man var usikker overfor Virknin

gerne af Loven, var bange for, at den var for

sammensat og gjorde for store Indgreb i Kom

munernes Selvstyre.

Derefter fremkom Kontorchef

e n d r i k s e n

med det myndigst holdte og betydeligste Ind

læg, som fremkom paa Mødet. Han fremhæ

vede, at denne Fare næppe var til Stede, men

at man gjorde klogt i at regne med Frygten

for den, man maatte meget hellere simplificere

Loven, og saa, hvis det var nødvendigt, senere

udvide den, da man alligevel ikke paa For-

haand kunde lave netop det, som passede bedst

til danske Forhold.

Meget betydningsfuld var den historiske Pa

rallel, han drog med Udstykningsloven af 1781

paa de store Landboreformers Tid. Vi bygge

de dengang Landsbyerne op paa ganske for

trinlig Maade, bedre end det er lykkedes ved

de senere Udstykningslove i vore Nabolande,

og vi maatte kunne gøre noget lignende nu,

planlægge paa lige saa fortrinlig Maade, ikke

blot Landsbyens Plan, men hele Landets Be

byggelsesplan, som vi tilmed takket være Lo

ven om Len og Stamhuses Afløsning, havde

ganske særlige Betingelser for at løse tilfreds

stillende.

Byer var planlagt, saalænge Verden havde

staaet. Kun det 19de Aarhundrede havde den

tvivlsomme Ære at have gjort det Forsøg at

lade dem vokse af sig selv, hvad alle Vegne

har vist sig umuligt kan ske paa fornuftig Maa

de. Det var i det hele taget en ganske uværdig

Forestilling, at »Udviklingen« skulde lede Men

neskene, det var i alle Livets Forhold vor Op

gave, vor Bestemmelse, at føre og lede den i

fornuftige Baner.

En lang Række Talere havde derefter Ordet,

Afdelingsingeniør

B j e r r e ,

Landstingsmænde-

H .

J e n s e n

B r a m s n æ s ,

Ingeniør

F o r c h

h a m m e r ,

Professor J.

W a r m i n g

og Indleder

ne, og der var nogen Uenighed om, hvorvidt

man skulde gøre Loven fakultativ eller ej, men

efter atKontorchef

H e n d r i k s e n

havde talt sam

lende Ord, for hvilke han anbragte Mottoet:

Po l i t i k , T e k n i k og B o r g e r s i n d , kunde

Landstingsmand

S t e n s b a l l e

slutte Forhand

lingerne, der var Byplanmødets vægtigste, med

at udtale, at der syntes at være almindelig In

teresse for en saadan Lov, og at man vistnok

maatte søge at fremme den ved, foruden at paa

virke den almindelige Stemning, at bevæge

Købstadforeningen til at ændre sit Syn.

III.

Eftermiddagsmødet lededes af Forskønnel

sesforeningens Formand, FolketingsmandCHR.

H o l m ,

som gav Ordet til Ingeniør

V i l h e l m

a r s t r a n d

der indledede en Drøftelse om

»Parcelbyggeriet og Byplanen«. Indlederen ud

talte, at de meget store Arealer, som i de se

nere Aar var udlagt til Parcelbyggeri, saavel

omkring Kobenhavn som flere af Provinsbyer

ne, varen meget alvorlig Hindring for en god

Udvikling af Byen. En mere koncentreret Form

for Bebyggelsen vilde give betydeligt lettere

Trafikforhold, og alle de Fordele, Villabebyg

gelsen var i Besiddelse af, særlig eget Hus og

Have ved Huset, var ogsaa Rækkehuset i Be

siddelse af, men det gav bedre Trafikforhold,

bedre sociale Forhold og var langt billigere

saavel i Anlæg som i Drift. Denne Indledning

fremkaldte stærk Modsigelse fra Redaktør

T y 

b j e r g

der erklærede sig som en bestemt Til

hænger af Parcelbebyggelsen. Afdelingsinge

niør

B j e r r e

fremhævede alt det, Parcelvillaer

ne manglede, og fremhævede stærkt Trafikvan

skelighederne, som Redaktør

T y b j e r o

imidler

tid ikke vilde anerkende. Stadsingeniør

K a r

s t e n

gav Eksempler paa, hvor uheldigt Bebyg

gelsen af Parcelforeningerne ofte formede sig.

Kontorchef

H e n d r i k s e n

priste Redaktør

T y

b j e r g

for hans varme Forsvar for Parcelfor

eningerne, men mente, at han kunde slutte si^

til den paa Mødet herskende Opfattelse, at vi

manglede Love og Organer, der kunde bringe

Orden i Forholdene. Professor

W a r m i n o

fore

trak Byggeforeninger for Parcelforeninger, og

Stadsingeniør

R y o n e r

fremhævede med Ind

lederen Rækkehusets Værdi.

Godsinspektør

B e r t h e l s e n

omtalte Jordspe-

kulationenogønskede Byplanbcvægclsen knyt

tet til Georgeismen, hvad Kontorchef

H e n d r i k

s e n

afviste, hvorefter Redaktør

T y b j e r o

erklæ

rede sig enig med Byplanbevægelsen, og yderst

loyalt overfor Stadsingeniør

K a r s t e n

indrøm

mede Berettigelsen af adskillige af de af ham

fremsatte Indvendinger, medens Medlem af

Gentofte Kommunalbestyrelse

J e n s e n

udtalte

sigyderst pessimistisk om Parcellisternes Frem

tid i Gentofte Kommune, da de efter hans For

mening ikke havde Raad til at blive boende i de

af dem selv opførte Huse. Efter endnu en

Række Bemærkninger sluttede Folketingsmand

C h r . H o l m

Mødet med at takke for den varme

Interesse, Drøftelsen var blevet mødt med.

IV.

Mødet den 16de Oktober Kl. 10 lededes af

Formanden for »Bedre Byggeskik«,DirektorViL-

h e l m N i e l s e n .

Forhandlingsemnet var »Nye

Tanker paa Byplanudstillin^cn«. Kontorchef

H e n d r i k s e n

trak de store Linier op, viste hvor

ledes Udviklingen havde formet sigi de senere

Aar, at man efterhaanden havde taget mere og

mere med, var kommet ind paa Regionsplan

lægning for de store Byers Omegn, og at Spørgs

maalet til syvende og sidst mundede ud i et

helt Landsspørgsmaal: »Hvordan skaffer et

Land bedst Plads for sin overskydende Befolk

ning?«. Han omtalte derefter de omfattende

Undersøgelser, der maatte foretages, før man

kunde gaa videre, og deres Optegning paa Kort,

saa man tydeligt kunde se, hvordan Forhol

dene var, og udtalte Ønsket om, at vi maatte

komme langt frem paa det Omraade, blandt

andet takket være vore ny Jordlove, der paa