74 / 102
BYPLANMØDET
M edlem a f F oren in gen s B esty r else, In gen iør VILHELM MARSTRAND
har v elvillig st stillet efterfølgen d e R eferat, som han i sin E gen skab a f R e
daktør a f
»
In g en iøren * har udarbejdet a f M ødets F orhandlinger, til vor
Raadighed.
D
a
Dansk IngeniørforeningsSektion forVej-,
Vand- og Jærnbanebygning for godt 2 Aar
siden fik den Tanke gennem Afholdelse af aar-
lige Møder at sprede Kendskab til Byplan-
spørgsmaalene, og i den Anledning søgte Til
slutning til Tanken, blev denne ikke alene
ydet af de 5 Foreninger, der var nærmest til
at pleje den: A k a d e m i s k A r c h i t e k t f o r -
e n i n g , D a n s k I n g e n i ø r f o r e n i n g , For
e n i ng e n til Ho v e d s t a d e n s Fo r s k ønn e l
se, Land i n s pe k t ø r f o r e n i ng e n og La nd s
f o r en i ng en Bedre Bygge s ki k, men i glæ
delig Grad af hele Befolkningen.
De hidtil afholdte Møder, 1921 i København,
1922 i Odense og i Aar atter i København, har
været overordenlig godt besøgt, saavel af inter
esserede Teknikere som af Embedsmænd, By-
raads- og Sogneraadsmedlemmer fra Byer og
bylignende Bebyggelser Landet over, og de
har været skænket en Opmærksomhed af Pres
sen, som i væsenlig Grad har bidraget til at
sprede Kendskab til Bevægelsen i den almin
delige Befolkning. Og selv om der vel nok er
lang Vej hjem endnu, inden disse Spørgsmaal
indgaar i den almindelige Bevidsthed som no
get fuldkommen selvfølgeligt, saa ligger Lan
det helt anderledes nu, end det gjorde for blot
2 Aar siden. Det er ved at blive almindelig
anerkendt, at vi her i Landet ikke længere kan
skyde disse Sporgsmaal fra os, at deres hen
sigtsmæssige Losning er et Sporgsmaal, der
angaar Alles Vel. Der er yderligere ifjor, væ
senlig af de samme Mænd, som har søgt at
sprede Kendskab til disse Sporgsmaal, ad Fri
villighedens Vej skabt et Centralsted for Stu
diet af disse Sporgsmaal: Dans k Byp l an
l abor a t or i um.
Medens det forste Byplanmode maatte nøjes
med nt trække Hovedlinierne op for hele Sporgs-
maalets Omfang og mangesidede Karakter, saa
kunde det andet Byplanmodesom Hovedpunkt
drofte Sporgsmaalct om Nødvendigheden af
en Byplanlov, og det tredie Byplanmode, som
her skal omtales, Sporgsmaalet om en saadan
Lovs Ge nn emf ø r e l s e .
Modet afholdtes i Festsalen paa Københavns
Raadhus, som var stillet til Raadighed af Kom
munalbestyrelsen, samtidig med aten stor Del
af Byplanudstillingen i Goteborg var udstillet
i Raadhushallcn.
I.
Modet Mandag den 15. Oktober Kl. 9*/« Fm.
lededes af Borgmester H. C. V.
M o l l e r ,
som
bod Deltagerne i Modet Velkommen, og der
efter gav Ordet til Borgmester
J. J e n s e n ,
som
med sandt Borgersind tolkede Bevægelsens Be
tydning. Ojj; beklagede, at Kobenhavns Kom
mune kun i ringe Grad var repræsenteret paa
Udstillingen. Grunden var ikke manglende In
teresse, men kun. at den for sent var blevet
opfordret til at deltage. Borgmesteren omtalte
derefter Kommunens store Grundkob i 1890-
erne, og de Bestræbelser. Kommunen udfol-
68
dedepaa Byplanomraadet. FremhævededeVan-
skeligheder, Kommunen mødte, fordi der ofte
manglede Lovhjemmel til at gennemføre gode
Planer, berørte de økonomiske Forhold og slut
tede med at udtale Ønsket om, at der gennem
Forhandlingerne maatte findes Vej fremover.
Stadsingeniør
R
y g n e r
takkede saavel for Vel
komsten som for al den Imødekommenhed, der
var vist Mødet fra Byens Side, Afdelingsinge
niør
B
j e r r e
trak Mødets Hovedlinier op, og
Stadsingeniør
K
a r s t e n
indledede derefter en
Drøftelse om »Krydsning mellem Veje og Jærn-
baner i Byer«. Stadsingeniøren fremhævede,
at alle nu vistnok var enige om, at Krydsnin
ger kun burde finde Sted i forskelligt Niveau,
men at man, væsenligst af Bekostningshensyn
tidligere saa godt som altidhavde anlagtKryds-
ningerne i Niveau. Fremhævede, at de økono
miske Forhold i de senere Aar havde været
saaledes, at det som Regel var billigere at for
rente et Broanlæg end at bevogte en Overkør
sel, hvorfor Statsbanerne i de sidste Aar havde
anlagt et meget stort Antal Broer, og kom der- *
under ind paa de Principer, man maatte følge,
naar man ikke herved vilde gøre Vejene rin
gere, og de særlige Vanskeligheder, Skærin
gerne i Byerne frembød, hvorefter han nævnte
en Række Eksempler paa de eksisterende og
paatænkte Hovedvejlinier i Byen, navnlig i For
hold til Banenættet.
,
Havnebygmester
L o r e n z
drøftede derefter
Skæringen med Havnen, og Baneingeniør
H i o r t - L o r e n z e n
gav en Række Oplysninger
om Statsbanernes Brobygninger. Over 500 Over
kørsler var i de senere Aar erstattet med Bro
er, og han udtalte, at vi var langt fremme her
i Landet. I det rige Amerika, hvor der i Øje
blikket byggedes 1100 Broer om Aaret, vilde
det vare 700 Aar, inden de nuværende Niveau-
skæringer var afskaffet, og i mange Lande be
vogtede man ikke som her Skæringerne ved
Hovedlinierne.
Fabrikant
F i s k e r ,
Helsingør, udtalte, at man
i højere Grad end hidtil burde bygge Broer.
Stadsingeniør
R y g n e r
nævnede, at man saa
vidt muligt altid maatte foretrække at føre Vej
ene over Banen, ikke under. Borgmester
J a
k o b J e n s e n ,
Aarhus, beklagede, at Aarhus af
samme Grund som København ikke var bedre
repræsenteret paa Udstillingen, og mente, at
man nok kunde lade de Vejfarende passe me
re paa selv, end de nu gjorde. Godsinspektør
B e r t h e l s e n
gjorde Rede for Udgiftsfordelin
gen mellem Vej og Jærnbane, og Læge
M e i s -
l i n g
talte for en Forbedring af Signalsystemet
ved de eksisterende Skæringer, hvorefter Stads
ingeniør
K a r s t e n
sluttede med at udtale Øn
sket om det bedst mulige Samarbejde mellem
By og Bane, og Borgmester
M ø l l e r
hævede
Modet.
II.
Efter 10 Minutters Pavse overtog Ingeniør
foreningens Formand, Landstingsmand
S t e n s
b a l l e
Ledelsen af Mødet, hvorefter 4 Poli-