151 / 212
og Forviklingen, ikke heller Charakteerskildringen, der meest tiltrækker Læseren; thi hiin er i Almindelighed simpel og
konstlos, ja næsten fattig, denne, idetmindste i hans tidligere Arbeider, langtfra at være plastisk: men det er det rige
lyriske Væld, der i alle Tonearter strommer fra hans Læber, altid reent, velklingende, næsten musikalsk. Thi Sproget
har denne Digter i hoi Grad i sin Magt. Hans Stiil er flydende og farverig, hans Udtryk rene og vel valgte, hans
Strophebygning let, hans Vers velklingende, og Rimene stromme for ham med en ualmindelig, næsten farlig Villighed
og Rigdom. Skiondt begavet med en fleersidig Digternatur, er det dog især i den ideale Poesie, han horer hiemme; i
den lavere, navnlig den lav-comiske Sphære er det ham vanskeligere, bestandig at holde den Linie, den rene Smag
foreskriver. — Foie vi til ovenstaaende korte Skildring endnu den Bemærkning, at der hos faa Digtere findes en renere
Kiærlighed til Musen, en ædlere, mere opoffrende Begeistring for sit Kald, end hos
P
a l u d a n
-M
u l l e r
: saa troe vi at
have sagt hvad der her er fornodent til kortelig at charakterisere hans Digterliv.
T rykt hos JTinnco Lumr.