S_DanskPantheon_1842-1851

21 / 212

Toskana, men med andre Öine; nu forstod han tilfulde at nyde og vurdere de gamle florentinske Mesteres Vær­
ker. i Horn modellerede han derpaa sin fürste större Statue, Blomsterpigen, (udfort i Marmor 1830—81 for Prinds
Christian, senere ommodelleret for Hofraad Hambro), som i begge Skikkelser har været at see paa Udstillingen
her. Med den stigende Selvbevidsthed tiltog ogsaa hans Frugtbarhed. Foruden meget Andet udförte han endnu i
Kom en colossal Küste af Thorvaldsen, en Fans, en Ceres (til Etatsraad Donner i Altona) og endelig, efter Thor-
valdsens Udkast, (1833—84) Guttenbergs colossale Statue, samt de to Basreliefs paa Fodstykket, til Staden Mainz,
i Efteraaret 1834 vendte han tilbage til Kjöbenhavn.
Det fürste Årbeide, han her leverede, var den af talrige Afstübninger bekjendte Valkyrie, for hvilken
han 1835 blev Medlem af Kunstakademiet. Det blev ham nu overdraget at udfüre det meest omfattende af alle
hans Arbeider, nemlig det store Basrelief til Frisen i Christiansborgs Slots Riddersal, som i en Længde af over
130 Alen og med over 300 Figurer, forestiller Ceres og Bacchus, der fra Olympen bringe Culturens Goder til den
raa Menneskeslægt. Han erholdt hertil det Locale paa Materialgaarden bag Slottet, hvor han endnu har sit Atelier,
og tilendebragte i en Tid af 5 Aar dette, om en sjelden Phantasirigdom og kunstnerisk Virtuositet vidnende Værk,
hvorved man kun maa beklage, at det er opstillet saa hüit, at Beskueren kun ufuldkomment kan nyde det. Men
i dette Tidsrum udforte han tillige meget Andet, saaledes Blisterne af A. S. Örsted cg Biskop Mynster, samt 1837
den bekjendte Statue af Fdrstnævnte i LegemsstOrrelse, som har været aftegnet i Trykkefrihedsselskabets Folkeka-
lender for 1842, fremdeles Frontonfigurerne til Seminariet i Fyen, en Mængde Skizzer til Figurer for Christiansborg
Slot, og til Raadhusets Facade. For Etatsraad Bauer i Altona modellerede han 1838—39 fire Figurer, Cephalus,
Atalante , Psyche og Narcissus (senere 'udfürte i Marmor), samt forskjellige Gravmonumenter f. Ex. over Maleren
Petshold , o. 11.
Han forberedede sig nu til, for om muligt at gjenvinde sin svækkede Sundhed, en Tidlang at ombytte
Kjübenhavn med Rom. Da indtraf 1840 den fortjenstfulde Billedhugger Freunds Düd, og Bissen maatte nu indtil
videre overtage Bestyrelsen af dennes Atelier og ufuldfürte Arbeider, navnlig det store Basrelief til Christiansborg
( de nordiske Guders Ragnarok ), hvoraf kun en Femtedeel var opstillet. B issen ledede Udfürelsen af det Ovrige,
og componerede, hvad der manglede til at udfylde Pladsen. Han viste endnu sin afdüde Ven en Tjeneste, idet
han og Professor Höyen opdagede, at Evangelisten Lucas som Freund havde udfürt til Slotskirken, (men som Slots­
bygmesteren Conferentsraad Hansen, under Paaskud af, at den var for stor til Nischen, i flere Aar havde nedpakket i
en Kjelder), slet ikke var for stor, men meget vel lod sig opstille. B issen var, efter Freund, bleven udnævnt til
til Professor ved Kunstakademiet, og tiltraadte nu i August 1841 med sin Familie Reisen til Italien, hvorfra han
efter henved 2 Aars Fraværelse veudte tilbage. Desværre syntes det sydlige Clima ikke at have nogen varig For­
andring af hans Helbredstilstand til Fülge, og han fattede derfor i Sommeren 1844 den dristige Beslutning at under­
kaste sig den voldsomme og besværlige Vandkuur i Gräfenberg, efter hvilken han siges at spore on gjennemgribende
Forandring til det Bedre.
Für denne sidste Reise havde han for Universitetsbygningen udfürt de to bekjendte og almindelig hüit-
vurderede Statuer af Apolio og Minerva. Efter deres Opstilling i Gips hædredes Kunstneren af et Selskab Stude­
rende og ældre anseete Mænd, ved et Festmaaltid, hvor der ydedes hans Geni en levende og begeistret Anerkjen-
delse. Omtrent fra samme Tid skriver sig en hüist yndig qvindelig Figur, som opbinder sit Haar (tilhürer Etats­
raad Treschow) , senere har han udfürt en lille Amor, og er siden Thorvaldsens Düd stadig beskjæftiget deels med
Fuldfürelsen af dennes efterladte Udkast, deels med Arrangements henhürende til Musæet, navnlig med Modellerin­
gen af den Biga med Seiersgudinden, som er bestemt til at pryde Taget, og hvortil man ünskede saavidt muligt
at benytte Motiver af den store Hedengangnes egne Arbeider. Endelig maa vi, som Noget i sit Slags hüist for­
trinligt blandt B isse n s Arbeider, nævne den betydelige Række Tegninger af Christi Liv, som for et Aar siden
vare udstillede paa Universitetet, som tilhüre Professor Thiele■og hvoraf nylig et. lille Fragment har været meddelt
i den æsthetiske Aarbog Gæa. Et slaaende Bevis for hans usædvanlige Rigdom paa Ideer, og Lethed i at forme
dem, er den Mangfoldighed af smaa Figurer i brændt Leer, som man finder staaende i hans Atelier, og som blive
til næsten ene som en hensigtslos Sysselsættelse for hans aldrig hvilende Aand.
B issen ægtede 1835 Jomfru E milie Hedevig M ö l l e r, som alt für hans Udenlandsreise havde vundet
hans Hjerte, og siden har skjænket ham tre haabefulde ßürn. Han er en kraftig bygget Mand, over Middelhüiden,
og man skulde ikke af hans Ydre slutte, at han har været hjemsügt af saa langvarige og vedholdende, især rheu-
matiske Sygdomstilfælde. Som Fülge heraf, i Forbindelse med hans stille besindige Natur, füler han sig lykkeligst
ved et ingetogent Liv i Kredsen af sin Familie og faa Venner. Kun ved sine Værker, over hvilke der i Samklang
med hans Gemyt hviler en ædel, blid, ofte idyllisk Aand, virker han for sit Navns Berømmelse; selv süger han In­
gen, men den, der besöger ham i hans Atelier, vil hverken savne venlig Modtagelse, eller aandfuld Underholdning.
T ry k t Itos B ia n c o L u n o