17 / 212
foredraget i Naturforskernes Mode i Kjobenhavn
1840. —
«Bidrag til Pancreopalhien”
1841.
—
uOm Leversygdom”
1843.
Disse Afhandlinger findes foruden flere mindre i <(Bibliothek for Læger” , af hvilket han fra
1821—27
var
Medudgiver, tilligemed Uddrag af Frederiks Hospitals Sygejournaler for det sidste Qvartal
1825;
for hele Aaret
1823
derimod i «Journal for Medicin og Chirurgie” .
I
Ugeskrift for Læger har han ligeledes leveret enkelte kliniske Fore
drag.
I
den tydske Lægeforsamling i Hamburg
1830
forelæste han: Vorscldag zu vergleichende Krankheitstafeln
ausgeführt in Hinsicht auf der in Frid. Hospital zu Kopenhagen herschcnden Saufer-Wahnsinn, nebst den darauf gezo-
genen Ergebnissen, (trykt i
Julius’s
og
Gersons
Magazin
1831).
Særskilt har han udgivet: «Lægevidenskabens Studium” en propædeutisk Forelæsning, 2den Udgave 1830.
«Lægen ved Sygesengen” , indledende Forelæsning til de kliniske Óvelser paa Frederiks Hospital, 1831. aSygediætetik”
(3die Udgave) 1840. Indledningsforedrag til de medicinsk practiske Forelæsninger og Ovelser 1836.
«Det Kongl.
Frederiks Hospital i Kjobenhavn” en Skizze, med Grundtegning af Hospitalet 1840. 1 Maanedskrift for Litteratur, af
hvilket han i 3 Aar var Medredacteur, leverede han flere Recensioner, af hvilke især maa nævnes den af ’’Philiatriens
Program til Reformationsfesten”. Han har dernæst udgivet flere Taler, hvilke han tildels som Universitetets Rector
1825 og 1840 holdt ved forskjellige Universitetsfester, blandt andre: Mindetale over Kong Frederik den Sjette 184.0;
Tale og Cantate i Anledning af Christian den Ottendes og Caroline Amalies Kroning, s. A. Endvidere har han i
forskjellige Tidsskrifter (Dansk Minerva, Tilskueren, Nyt Aftenblad, dansk Ugeskrift, Flyveposten, Kjobenhavnsposten,
Dansk Folkeblad o. s. v.) offentliggjort flere dels danske, dels latinske, anonyme og pseudonyme Digte, Selskabs- og
Festsange, og navnlig vil den danske Studenierstand længe bevare hans Minde som Forfatter af joviale og gemytlige Viser.
I Aaret 1818
blev han Medlemaf det Kongl. Sundhedscollegium; 1820 blevhan optaget som Medlem af
Direclionen for det classenske Litteraturselskab for Læger, og foretog 1823 en videnskabelig Reise i Tvdskland, Frankrig
og England; 1841 blev han udnævnt til administrerende lægekyndig Directeur ved Fødselsstiftelsen, og samtidig
indtraadte han som Medlem af Direclionen for Frederiks Hospital, Straffeanstalterne og Faltigvæsenets Medicinalbestyrelse.
Han blev Ridder af Dannebroge
1829,
Etatsraad
1836,
Dannebrogsmand
1840,
Commandeur af Dannehroge
1842,
og samme Aar Commandeur af Vasa-Ordenen
Han er Æresmedlem af det medicinske Selskab i Kjobenhavn,
Medlem af Lægeselskaberne i Stockholm, Bonn, Heidelberg og Hamburg, samt corresponderende Medlem af l’Académie
royale de medicine i Paris.
Han giftede sig forstegang 1813, anden Gang, efterat have været Enkemand i 8 Aar, 1826, med en Datter
af
Veipolitimester
Dahlerup i
Hillerød. Han har
1
Son og
2
Dottre af hvert Ægteskab.
Blandt
B
ang s
Fortjenester af Lægevidenskaben i Danmark maac vi især nævne, at han var den forste, som
hos os indforte den medicinske Klinik, og hans Virksomhed i denne Retning bar saavel for Sygebehandlingen, som for
de yngre Lægers Uddannelse, baaret uberegnelige Frugter. Derhos har han med en livlig og ungdommelig Aand, fjern
Ira al Stillestaaen, virket med sine bedste Evner og Indflydelse for mangfoldige gavnlige Reformer og Forbedringer.
Saaledes indgav han 1829 et Forslag til den i saa lang Tid onskede Forening af chirurgisk Akademi med det
medicinske Fakultet, som han længe med prisværdig Iver kjæmpcde for at faae iværksat, og som endelig efter en halv
Snees Aars Forlob kom til Udforelse.
1832 foranledigede han i Forening med Directionen for Sobade-Anstalten ved
Rysenstens-Bastion, hvis Medlem han var, Oprettelsen af den forste Anstalt for kunstige Mineral-Vandes Tilberedning
i Danmark, hvilken under Navn af Rosenborgs - Sundhedsbronde aabnedes i Aaret 1834, og i hvis Bestyrelse han
siden har deltaget.
Hans Forelæsninger vare i lang Tid meget sogte og yndede, og han skal altid have viist varm og levende
Interesse for de Studerende, forsaavidt som hantraadte i nærmere Berøring med dem. Om end
hans vidtløftige
Praxis og mangehaande Forretninger ikke tillod ham, at tilegne sig de Hjælpevidenskaber, som i den nyeste Tid ere
fremtraadte med saa uundværlig Betydning for
Lægekunsten, saa har han dog aldrig med Hensyn til det
Theoretiske slaaet sig til Ro ved det Gamle, men stadig igjennem Litteraturen fulgt sin Videnskabs mangehaande
Fremskridt og Udviklinger, ligesom ogsaa forskjellige af hans egne Afhandlinger have fundet Vei til tydske, franske,
engelske og amerikanske Tidsskrifter.
Som udovende Læge har han især erhvervet et stort Navn ved sin geniale
Hurtighed og Sikkerhed i Diagnosen, og overhovedet ved sit hurtige praktiske Talent, der navnlig ved Overopsynet med
et Hospital er af saa indlysende Vigtighed, og som heller ikke i hans nuværende Stilling vil forblive uden Frugter.
1