S_DanskPantheon

Tanke, da han forlod B erlin; det var forst paa Hiemrcisen, under et Ophold i Hamborg, at han, efter hans eget Sigende,

„blev greben af et momentant indvortes Syn, der med eet oplyste hans Grublens hele Region for ham, og vakte den

hidtil skiulte Centraltanke.’

Efter sin Hiemkomst til Kiel fandt han i de deterministiske Stridigheder, som dengang

vare vakte ved en psychologisk Undersøgelse af Professor

H ow itz

, Anledning til at skrive sin Afhandling „Om

den men

neskelige Frihed!

” (K iel, 1 8 2 4 ), den forstc Frugt af hans speculative Studier.

Men det var ikke hans Bestemmelse dennegang at dvæle længe i den abstracte Tankes Regioner; Musen

kaldte ham atter bort derfra, for i de folgende Aar at lade ham frembringe en Række af dramatiske Digtninger, der,

hvad enten man tager Hensyn til deres Originalitet og Nyhed paa den danske Scene, til deres stærkt fremtrædende natio

nale Element, eller til deres poetiske Totalværdi overhovedet, have fortient og fundet en lige hoi Grad af Beundring.

Paris havde

H e i b e r g

havt Leilighed til at giore sig bekiendt med den franske Vaudeville, som netop dengang begyndte

at faae Herredomme paa Scenen; og dette Bekiendtskab gav ham Ideen til at indfore

Vaudevillen

paa den danske Skueplads,

ikke som nogen ufri Efterligning af det Fremmede, men som en Digteart, hvis Motiver han hentede fra det danske Folkeliv

og udforte med sielden comisk Kraft og ualmindelig Sands for musikalsk og scenisk Effect. Det er her ikke Stedet til

at opholde os længere ved disse Stykker, der alt i en Række af Aar ere gaaede over Scenen, bestandig med usvækket

Bifald, og om hvis Fortieneste af at bevare og opretholde det nationale Element i den danske dramatiske Litteratur, der

er talt og skrevet saameget; vi noies med at henvise Læserne til Digterens egen ikke blot som Lejlighedsskrift interes

sante dramaturgiske Undersogelse:

„Om

Vaudevillen som dramatisk D igtart

ogom dens Betydning paa den danske

Skueplads

, Kbh. 182 6. (S. D. Litt. Tid. f. 1 8 2 7 ).”

H e i b e r g s

forste Vaudeville: „

Kong Salomon og Jorgen Hatte

mager

,” blev forste Gang opfort den 28de November 1 825 , og har siden været spillet meer end 5 0 Gange. De

ovrige: „

Aprilsnarrene

Recensenten og D yret

de Uadskillelige

Kjoge Huuskors, de Danske i Paris

„ Nei

,” skiondt

horende til samme Digteart, dog hver for sig individuelt forskiellige og selvstændige i Situation og Charakleerudvikling,

have alle vundet meer eller mindre Bifald (om Vaudevillerne s. Maanedskr. f. Lit. V il. Dansk Lit. Tid. f. 1827).

Efterat

H e i b e r g i

Aaret 1825 havde sogt og erholdt sin Afsked fra Universitetet i Kiel, beskiæftigede han

sig i de folgende Aar deels med Arbeider for Theatret, hvortil han ogsaa leverede endeel Oversættelser af franske

Skuespil, deels med Udgivelsen af et æsthetisk og kritisk Ugeblad, „

Kiobcnhavns flyvende P o s t ”

som udkom i

Aarene 18 2 7 og 2 8 . Det vil være i frisk Minde hos Læserne af disse Linier, hvorledes Digteren i dette Blad, der

„var til Fald for Mange,” fandt

Leilighed til ikke blot med skarp Satire og Vittighed, men ogsaa med Alvor og Tankens

Vægt at værne om den gode Smag i Litteraturen. Maaskee er ingen dansk Journal nogensinde bleven saameget læst

og udbredt som denne, der bl. a. ogsaa var mærkelig derved a t ,,

Hverdagshistoriens

” Forfatter i den forste Gang optraadte.

Fra 1 8 2 8 til 3 0 hvilede den flyvende Post; i det sidste Aar udkom den atter; derpaa standsede dens Udgivelse igien

indtil 1 8 3 4 ; men fortsattes fra dette Aar til 183 7 i „Interimsblade.”

Vaudevillen var ikke den eneste Form, giennem hvilken

H e i b e r g -

virkede for Theatret. I Aaret 1828

opfortes forste Gang hans „EføerM i, et Skuespil i 5 Acter,” „hvis Virkning paa Skuepladsen man næsten kan kalde

uden Exempel hos os.” Ved sin Handling, fuld af Liv og Interesse, hvori en romantisk Tro paa det Overnaturlige

paa en smuk og poetisk Maade griber ind. spænder det Tilskuerens Opmærksomhed; ved sin nationale Charakteer,

der hviler ikke blot paa Stykkets historiske Baggrund, men ogsaa paa de indflettede Sange, som i Tone og Melodie

minde om de gamle Folkeviser, rorer det de dybeste Strænge i hans Bryst. I

Theater-Saisons er „

Elverhoi

” opfort

5 0 Gange.

(S. om dette Stykke: D. Lit. Tid. 1828. Nord. Tidsskr. III. Maanedsskr. f. Lit. 1.) Mindre heldigt

paa Scenen, dog derfor ikke uden poetisk Værdi, var det i 1 8 2 9 forste Gang opforte romantiske Intrigueskuespil:

„ Prindsesse Jsabclla eller tre Aftener ved H o f f e t

(Maanedsskr. f. Lit. III.), der i Charakteren tildeels nærmer sig til

det spanske Drama. Det fremkaldte ingen grundig æsthetiskKritik; men vel en Polemik, hvori

H e i b f . r g

som sædvanlig

i Vittighed og Lune var sine Modstandere overlegen. —

I Aaret 1 829 erholdt han, efter i de foregaaende Aar at have oversat adskillige Skuespil for Theatret.

Ansættelse som kongelig Theaterdigter og Oversætter, hvilken Ansættelse i Aaret 1839 blev forandret derhen, at han

befriedes for den Forpligtelse, at levere et vist Antal Oversættelser om Aaret, hvorimod han nu skulde afgive

Betænkning over indsendte Stykker, foreslaae Forandringer i dem o. s. v. Da den militære Hoiskole oprettedes (1 8 3 0 ),

blev

H e i b e r g

ansat ved den som Docent i Logik, Æsthetik og dansk Litteratur, og beklædte denne Post til Aaret 1836-

Til Brug for Hoiskolens Elever udgav han 183 2 som Manuskript „

Grundtræk til Philosophiens Philosophic

eller den

speculative L ogik;”

og paa samme Maade en i schematisk Form affattet Ledetraad ved Forelæsninger over den danske

Litteratur. Som en Frugt af hans nye Virksomhed maa ligeledes nævnes en i 1833 udgiven propædeutisk Afhandling: