S_DanskPantheon

Johan Ludvig Heiberg

er fodt i Kidbenhavn, den 14de December 1791. Hans Fader var den som dramatisk Digter og Satiriker bekiendte

P e t e r A n d r e a s H e i b e r g ,

der for ikke lang Tid siden er dod i Paris; haris Moder,

T h o m a s i n e C h r i s t i n e

fodt

B u n i s e n ,

lever endnu.

Allerede som Barn, kun lidt over otte Aar gammel mistede han sin Fader, der, dbmt for en

Overtrædelse af Presse-Lovene, forlod sit Fædreland og drog til Frankrig, til Republiken, hvor de Ideer havde hiemme,

om paa deres Vandring giennem Europa ved Aarhundredets Slutning, ogsaa havde befrugtet hans virksomme Aand. For

Sonnen havde imidlertid denne voldsomme Ophævelse af et Forhold, under hvis dannende og forædlende Indflydelse

han ellers skulde have henlevet sin Ungdom, ikke de ugunstige Folger, som den under andre Omstændigheder vilde have

havt: den medforle for ham kun en Omflyttelse fra en livfuld Kreds til en anden, ligesaa dannet og opvækkende.

Saavist Mennesket ikke er en Skabning af Naturen og sig selv alene, men ogsaa i meer end een Retning bliver bestemmet

og udviklet af Forholdene, saa vist er det, at en stor Deel af de Egenskaber, der sildigere have udmærket

H e i b e r g

paa hans Forfatterbane: hans mod alle Sider henvendte klare Opfattelsesevne, den Lethed og Frihed til at bevæge sig

paa de meest forskiellige Gebeter, der er ham eiendommelig, hans om man saa maa sige, elegante aandelige

Tournure: at disse Egenskaber have modtaget en Udvikling i hans Barndom og Ungdom, som de under andre Omgivelser

vistnok vanskelig vilde have naaet. Thi Forholdene foiede sig raed Hensyn herpaa i boi Grad gunstigt for ham. Efter

Faderens Bortreise tilbragte han to Aar paa Bakkehuset, hvor

Rahbek

og hans aandrige Hustru havde samlet en Kreds

af opvakte, begavede Mænd om sig, og med dem dannet et Omgangsliv, som dengang var eneste i sit Slags, og senere

har faaet forhoiet Giands ved Erindringen. Og da

H e i b e r g ,

tretten Aar gammel, kom tilbage til sin Moder, som imid

lertid havde giftet sig anden Gang, med den svenske Baron

Ehrensvard

, der efter Sammensværgelsen imod Kong

Gustav III.

havde sogt Fristed i Danmark og her antaget Navnet

G yllem boprg

: fandt han sig i hendes FIuus omgivet

af en Samling, ikke blot af svenske Adelige, hvis Omgang lærte ham Selskabslivet Fiinhed, men af Danmarks meest

udmærkede Mænd, hvoriblandt

H ow itz, Weyse

Ohlenschldger

Orstcd

, og flere Andre. I al denne Tid havde han imidlertid

modtaget privat Underviisning af forskiellige Lærere, og blev 180 9 dimitteret til Universitetet hvor han tog Examen

artium og Aaret efter anden Examen, begge med bedste Charakteer.

Med ensvensk adelig Familie, som i længere

Tid havde opholdt sig i Kiobenhavn, giorde han kort derpaa, i Efteraaret 1811, sin forste Udenlandsreise til Stockholm,

blev her indfort i adskillige af de fornemste Huse, og tilbragte en Deel af Vinteren i den fremmede Hovedstad.

Samme Aar (1 S 1 1— 12 ) skrev

H e i b e r g ,

tidlig tiltrukket af Fortællingen om

Tyge Brahes

Person og

forunderlige Skiæbner, sit forste egentlige Skuespil:

Tyge Brahes Spaadom

, et idyllisk Drama, hvoraf enkelte

Brudstykker ere optagne i en Omarbeidelse, som 1819 blev opfort paa det kongelige Theater.

Allerede som Dreng

havde han til et Marionettheater, hvoraf han var i Besiddelse, skrevet adskillige Skuespil, „tildeels i rimet Dialog, og i

den holbergske Comedies Smag;” og en tilfældig Anledning bragte ham til i Aaret 1812 for det samme 1 heater at

skrive „D on Juan,” et versificeret Skuespil i fire Acter, Omarbeidelse af

Molleres

Comedie: „le festin de pierre.

Dette

udgav han i Aaret 1814 tilligemed et romantisk Skuespil i fem Acter: ,,

Pottemager Walter,

’ under Titelen: „

Marionet-

theateW

(Rec. i Lilt. Tidende f. A. 1814, Nr. 2 2 , 2 3 ). Ved Sidenaf en frisk,

ungdommelig Folelse, aabenbarer

sig allerede i denne Digtning i ikke ringe Grad den komiske Kraft, der senere er bleven et Særkiende for Vaudevil

lernes Forfatter, men som dengang vakte saameget mere Opmærksomhed, som den er sieldnere at finde hos en ung og

begyndende Digter.

Ikke lang Tid efter at

H e i b e r g

var vendt tilbage fra Stockholm, blev han bekiendt med Digterinden, fru

Frederike Brun

og hendes talentfulde, yndige Datter

Adelaide-,

og i det brunske Huus, hvor en udvalgt Kreds af Indfodte

og Fremmede daglig samledes, fandt den unge Digter fremdeles Ledighed til i endnu hoiere Grad al erhverve sig den

Fiinhed og Bevægelighed i Omgangstonen, der ikke som Talentet er medfbdt, men er en langsom Frugt af Ovelse og

Erfaring. Dog var det ikke med Hensyn herpaa alene, at denne Omgang berigede ham, men „han fandt virkelig i den

talentfulde, verdensdannede

Adelaide

eet Væsen, der ikke blot kunde dele hans poetiske Sands for det hoiere Liv og

for alle Konstens Skikkelser, men ogsaa hans ungdommelige og naive Opfatning af Livets Forhold. Adskillige til denne