S_DanskPantheon_1842-1851

56 / 212

i
i9&
1
Zoologi. Men netop derved, at saamange Videnskaber opdyngedes, blev det ham umuligt i et enkelt Fag at naae den
Virtuositet, som han havde önsket. Han indskrænkede sig derfor til de almindelige Overblik, og til at besorge sine Forelæsninger
anstændig, i det han sögte at holde Skridt med Tiden; hvorimod han paa den anden Side ikke troede at burde opgive
det indvortes JXald, til hvilket han, som det syntes, af Skjæbnen selv var fort tilbage. — I hans Dramaer, der i deres Nyhed
gjorde Opsigt, havde iilböieligheden til stærke Characterskildringer udviklet sig noget til Skade for den harmoniske Totalitet.
Denne keil viste sig allerede i Gregor den 7de og vel endnu stærkere i Don Juan, et Digt, som med adskillige Overdrivelser i det
Enkelte indeholder ualmindelige Skjöriheder. Dette, og den besynderlige, ikke heldige Form i Hamadryaden, fremkaldte meget
ensidige Kritiker i Maanedskr. f. Litt, (af Thortsen og Molbechj. Foranlediget ved J. L. Heibergs kritiske Virksomhed udgav
H a t j c h „den babyloniske T a a r n b y g n in g en ikke saa behændig, som træffende Satire; delte fremkaldte en Polemik i Flyveposten
og Gjengangerbrevene, som især dvælede ved Pletterne i hans Poesier, og i den Grad beherskede Publicum, at det, uagtet
Oehlenschläger forsvarede ham, blev blindt for deres væsentlige Fortrin. Han selv svarede ved i Gjerningen alvorlig at befrie
sig for de fremhævede Feil, og med en beundringsværdig Udholdenhed at give sine folgende Værker en stedse stigende
Fuldkommenheds Præg. 1 Tragedierne „C arl den 5tes Död” (1 8 3 1 ) og ,,Maastrichts Beleiring” lykkedes det ham at trænge de
enkelte Characterer saaledes tilbage, at det Hele kunde komme til sin Ret. 1831 begyndte han en Række fortræffelige Romaner:
„W ilhelm Zabem ”, der, da han meenle, hans Navn dengang kunde skade, udkom anonym, (og dog ikke undgik den Molbechske
Hegle), „Guldmag eren” og „en polsk Familie” (1839). Mellem Wilh. Zab. og Guldm. skrev han „den hjemkomne Söm and” der
forkasledes af den daværende Theaterdiréction, men i den seneste Tid forandret og forkorteter bragt paa Scenen. Efter den
polske Familie blev „ Svend Grathe” skreven, som, uagtet den ingen Lykke gjorde paa Thealret, ikke blot maa ansees for
H a u c h s fortrinligste Drama, men overhovedet (selv efter Heibergs Dom i Intelligensbladene) er et höist udmærket Værk. I Aaret
1 8 4 2 publicerede han et Udvalg af sine lyriske Digte. Allerede tidligere havde han fattet den Beslutning snart at opgive
enhver productiv Virksomhed i Poesien, da han meente, at han ikke satte Noget igjennem dermed, og at hans mandig-alvorlige
Poesi aldrig ret kunde finde Indgang hos vort Publicum. 1 nogen Tid holdt han ogsaa denne Beslutning fast; men Naturen
seirede igjen over Optugtelsen. En Roman, skildrende de forskjellige Standpunkter, hvor Tidens ensidige Tendentser
træde i Kamp, og dels lilintetgjöre hverandre, dels gaae til Grunde ved deres egen Conseqvents, har nu i meer
end to Aar sysselsat ham, og vil vel snart udkomme. Af en Tragedie „Marsk Stig11 havde han omtrent skrevet Halv­
delen, men henlagde den, da Oehlenschläger skrev sin E rik Glipping. Lykkes det ham en Gang at udgive sine Poesier
samlede, saa kan den maaskee ventes udarbeidet og optaget i Samlingen.
1 de Aar H a u c h har været ansat i Soröe har han ogsaa forfattet flere Afhandlinger i forskjellige Retninger ;
de vigtigste af disse ere: „F ort Oversigt over de rudimentariske O r g a n e r „ k o r t Udsigt over Nervesystemet med
Hensyn p a a dets forskjellige Forretninger” ; „et P a r Bemærkninger over nogle af den nærværende Tids Fordringer.'1'’
„B idrag til Belysningen a f nogle æsthetiske Stridspunkter” ; „ Betragtninger med Hensyn paa Menneskets htiiere Opdra­
gelse1’1 m. m. Ligeledes har han skrevet flere Recensioner og Anmeldelser, af hvilke vi her kun skulle nævne: Recen­
sionen af gamle og nye Noveller a f Forf. til en Hverdagshistorie ’ (i ,, Prometheus ) / af Bredahls dramatiske Scener
(i „Fædrelandet”), Anmeldelse af Steenstrups Værk: Om Forplantning og Udvikling i vexlende Generationsrækker ’ m. m.
Endelig har han ogsaa udgivet et Par Taler, hvoraf den: om „ Realunderviisning” maa ansees for den vigtigste. Med
Hensyn paa det Tidsskrift, der förer Navn af Blandinger fra Sortie, maa det bemærkes, at han, uagtet hans Navn staaer
paa Titelbladet, ikke egentlig har havt Deel i Redactionen, der blev besorget af Prof. Bredsdorff.
1829 indgik han Ægteskab med F r e d e r i k k e E l i s a b e t h J u u l . Af delte Ægteskab leve endnu fem
Börn, en lille Pige derimod, der lovede overordentlig meget, döde i Marts 1844 i femte Aar af Nervefeber.
Selv om det ikke ellers var bekjendt, vilde det allerede af disse biographiske Antydninger være klart, at
H a u c h s Betydning væsentligst er knyttet td hans poetisk-litterære Virksomhed. Han fremtræder her som et i vor Tid
yderst sjeldent Phænomen, ikke blot som den höitbegavede Aand, men tillige som en ridderlig Skikkelsemidt i Massen
af smaalige og adsplittede Besræbelser. Der gaaer igjennem hans Værker ikke blot en sædelig Reenhed, men tillige en
moralsk Kraft, et Frihedssind, en Villiens Energi og Foleisens Adel, en utrættelig og samvittighedsfuld Stræben mod Idealet, som
indgyder den dybeste Respekt. Selv hvor visse æsthetiske Fordringer synes mindre tilfredsstillede, vederkvæges Sindet
i