55 / 212
der indviede dem til Forglemmelse. I Aaret 1 8 1 5 gjorde han Bekjendtskab med
Oehlenschläger
, hvis mægtige Geni og
elskværdige Personlighed udövede det stærkeste Herredomme over ham. Indigneret over
Baggesens
Angreb, udgav han
flere Piecer imod denne, og var her forholdsvis heldigere end i sine Poesier, dog ikke uden Ubilligheder og Overdrivelser.
Af det Forbund, „Tylvten” , som de tolv Studenter sluttede mod
Baggesen
, var han, som en af
Oehlenschlägers
ivrigste
Tilhængere, Medlem. Noget af det Bedste, han i hin Tid skrev, var den Allegori:
Hunden til Maanen
, der er optaget
blandt hans lyriske Digte. I Aaret 181 7 udgav han et Drama under Navn af
Rosaura
, som med en altfor stærk Opdyngen
af Billeder viste Glimt af Geni. De Nytaargaver, der noget senere (7 m 1 8 1 9 ,
Hermes
1 8 2 0 ) udkom under hans Navn, havde
han ikke stor Deel i, uden forsaavidt han ogsaa leverede Bidrag dertil, thi de bleve egentlig redigerede af Pseudonymen
P. Wegner
C
A . E . B oyej.
Efter Udgivelsen af
Rosaura
troede han sig ikke kaldet til Digter, hvorfor han, med sin Faders
Tilladelse, opgav det juridiske Studium, for med endnu större Iver end för at lægge sig efter Naturvidenskaberne, især Zoologien.
Han hörte i et Par Aar Forelæsninger hos Prof.
Reinhard
, og kastede sig en Tid lang med en overordentlig Heftighed
over denne Videnskab, som det stedse var hans störste Lyst en Tid lang med al sin Sjæls Kraft at forfölge een Ret
ning, medens det netop blev hans Lod, hvert Öieblik afbrudt, at sysle med flere Ting,
Da han troede sig tilstrækkelig forberedt, underkastede han sig i Aaret 1 8 2 0 den saakaldte Magisterconfe-
renls med Characteren „admissus cum laude præcipua.” 1 82 1 disputerede han for Doctorgraden, og reiste i Mai Maaned
samme Aar med offentlig Understöttelse udenlands. Efter en kort Tour langs Rhinen ilede han til Paris, hvor han op
holdt sig et heelt Aar, i hvilken Tid han flittig besögte
,,jardin des plantes
,” og stræbte at udvide sine Kundskaber.
Derpaa gjennemreiste han en Deel af det sydlige Frankrig, og gik endelig til Söes fra Cette til Nizza. Opholdet i
Nizza (i Vinteren 1 8 2 2 —2 3 ) syntes i naturhistorisk Henseende at skulle blive meget frugtbringende. Han var ivrig i
sine Forskninger, og de mangfoldige Dyrformer, som Middelhavet tilbyder, kunde han her daglig have for Ö ie. Han gjorde
ogsaa Samlinger af Fugle og Fiske, som han selv lærte forelöbig at præparere, og sendte hjem. Det Skib, hvormed
de afgik, led imidlertid Skibbrud, og Gjenstandene bleve tildeels bedærvede. I Nizza udviklede sig desværre en Sygdom i
~ hans Been, maaskee hidledet ved den uforsigtige Maade, hvorpaa han anvendte arsenikalske Salver til sine Præparationer. Ondet
forværredes ved en Beenforvridning og skjödeslös Behandling. Han tilbragte nu en Deel af Sommeren i Badene Valdieri og Aqvi.
Derpaa gik han til Genua, hvorfra han endelig indskibede sig til Neapel, for at bruge Badene ved Ischia. Disse frembragte
ingen god Virkning, og tilsidst erklærede Lægerne, at en Deel af Benet, kort ovenfor Ankelen, maatte amputeres. Der
var omtrent hengaaet halvandet Aar fra Sygdommens Begyndelse til denne Beslutning blev tagen. I det Meste af denne
Tid maatte det naturvidenskabelige Studium hvile, og han fölte sig ofte betaget af den mörkeste Melankoli. Midt i
denne forladte Tilstand nærmede imidlertid Muserne sigtil ham, og det, som han ikke havde naaet i sine lykkeligere Dage
og i den friskeste Ungdom, syntes han at skullenaae i Ulykken.
Han glemte tidt al sin Smerte over Poesien, ja
det syntes som om hans poetiske Vinger voxede i Sorgen.
Hamadryaden
blev saaledes skrevet midt under Sygdommen.
Derpaa blev Udskastet til
Bajazet
gjort, og udarbeidet dels för, dels efter Amputationen. Imidlertid havde han til
andre Tider en stor Lede for Livet, og det var hans faste Forsæt ikke mere at vende tilbage til Danmark. Han havde
allerede udgivet en naturhistorisk Afhandling paa Italiensk, og tænkte paa at nedsætte sig i Neapel. Deltagende Skrivelser
fra hans Venner, og især et meget alvorligt Brev fra hans Onkel, Overhofmarskalk
Hauch
, foranledigede ham ikke
desmindre til efter to Aars Ophold i Neapel igjen at vende tilbage til sit Fædreland. Planen til
Tiberius
blev endnu
udkastet i Neapel. Udlorelsen deraf fandt Sted i Rom, hvor den rige historiske og kunstneriske Omgivning gav hans
Liv cl nyt Opsving, men hvor ogsaa Poesien vandt Seier over Naturvidenskaberne.
Grcgorius den
7
de
blev ligeledes skrevet
her. I Rom havde han dvælet et Aar, og Opholdet i Tvdskland maatte nu forkortes. Dog fandt han Ledighed til at '
blive her nogle Maaneder, som han mest tilbragte i München og i Dresden. Her gjorde han Bekjendtskab med
Tieck
,
som i overordentlig Grad tiltaltes af
Tiberius
og
B ajazet
, og især af
Hamadryaden
, (hvilke Forf. havde oversat paa
Tydsk), og tilbod af sig selv at udgive disse Digte i Tydskland med en Fortale. Dette skete dog siden ikke. —
I Sommeren 1827 ankom han til Danmark, og blev ansat i Soröe, hvortil han alt ved sin Udreise havde
været bestemt, og Jhvorfor ogsaa Akademiet havde tilstaaet ham den halve Lectorgage, 2 0 0 Specier, i de tre Aar, hvori hans
Reise efter den förste Bestemmelse skulde vare.
Det blev barn paalagt at holde Forelæsninger i Physik, Chemi og