S_DanskPantheon

^3 r^S

unge Dame henvendte Digte fra denne Periode, vise os, hvorledes hun baade ved Musens og Gratiens Indflydelse, virkede

paa hans poetiske Stemninger.” I disse og de folgende Aar, efterat Fru

Gyllembourg

(1 8 1 5 ) var bleven Enke, traadte

H e i b e r g

ogsaa i et nüiere personligt Forhold til

Baggesen

; hyppige Samtaler og undertiden heftige Disputer med den

ældre Digter „vakte hans Reflexion og gav ham det tidligste kritiske Fundament;” men skiondt han i mange Anskuelser,

navnlig i Bedömmelsen af

Öhlenschlcegcrs

Digterværd var forskiellig fra

Baggesen

, afholdt han sig dog, med en for

hans Alder og Evne siælden Resignation, fra den bekiendte litterære Feide, som dengang förtes med höi Grad af For-

bittrelse fra begge Sider.

1 Slutningen af Aaret 1 8 1 5 skrev

H e m b e r g

Julespög

N ytaarslöier

” , en Comedie i to Acler med et Inter

mezzo; den udkom ved Juletid 1 8 1 6 . Denne Digtning, som en reen, barnlig-rig Phantasie har smykket med Episoder

af overraskende Skiönhed, der paa en original Maade afvexle med en skarp ag bidende Satire, var for ny og dristig til

strax at kunne vinde det store Publicums Bifald; og först Digterens sildigere erhvervede Navnkundighed har været istand

til at hævde „

Julespüg

N ytaarslöier

” den Plads, der tilkommer det. Dette var tildeels ogsaa Tilfældet med det roman

tiske Drama ,,

D ristig vovet

halv er vundet

” (1 8 1 7 ), el Forsög paa at omplante den Calderonske Comedie paa dansk

Grund, „hvori Forfatteren paa en glimrende Maade beviste det danske Sprogs Kræfter og Dannelighed under en Digters

Hænder, som har Evnen til at bruge dem.” .

I I f . i b e r g

havde alt i længere Tid giort et ivrigt Studium af italienske og

spanske Digtere, og Frugten heraf nedlagde han ikke blot i sine forskiellige dramatiske Frembringelser fra denne Tid,

men ogsaa i en æsthétisk Afhandling, som han i Aaret 1817 udarbejdede for den philosophiske Doclorgrad: „D e

poeseos

dramaticæ genere hispánico

et præserlim de Petro Calderone de la Barca

principe dramaticorum'n

(Litt. Tid. f. 18 1 8 .

Journal des Scavans 1 8 1 9 ), tilegnet Statsministeren

Niels Rosenkrantz.

Samme Aar udgav han 1ste Deel af „

Psyche

et mythologisk Skuespil”, ligeledes i Formen nærmende sig til det Calderonske Drama (Maanedsskr. f. L. X IV .). Dette

Skuespil, der baade som Heelhed betragtet er tankefuldt og smukt, og over hvis enkelte Grupper der, ligesom over

Hoved-Charakteren, er udbredt en fiin poetisk Duft og Gratie, fandt hurtig den Anerkiendelse det fortiente, og vil til

alle Tider blive betragtet som en af de yndigste, meest værdifulde Blomster i vor poetiske Litteratur.

Imedens

H e i b e r g

saaledes deelte sig imellem sin digteriske Virksomhed, Studier af forskiellig Art, og Sel

skabslivets Adspredelser, var en rum Tid gaaet uden at han havde fattet nogen afgiörende Bestemmelse om sit Livs

Maal, og da han var

2 7

Aar gammel, vidste han endnu ikke selv, „om han vilde være- Poet eller Æsthetiker, Læge

eller Naturforsker, Diplomat eller Landmaaler.” 1 nogle Aar havde han studeret Medicin, og under dette Studium endog

som Lærling besögt Frederiks Hospital, nogen Tid, navnlig af sin förste Ungdom, havde han anvendt paa Naturhistorie,

nogen Tid paa Mathematik, men intet af disse Fag tiltrak ham saaledes, at han kunde troe at finde Hvile deri. En Tidlang

^stræbte han ogsaa selv, og hans Venner for ham, ivrig efter at en diplomatisk Bane kunde aabne sig for ham, men

uden Held. — Af denne Ubestemthed blev han udreven, da et kongeligt Stipendium i Foraarel

1 8 1 9

satte ham istand

til at foretage en Udenlandsreise. Med Undtagelse af et kort Besög i London, tilbragte han de

Aar, han var fra

værende fra Hiemmet, i Paris, hos sin Fader, og förte her et Liy, som ved sin Mangfoldighed af hidtil ukiendte Indtryk,

af konstnerisk Nydelse og opvækkende Omgang med en Kreds af begavede Indfodte og Fremmede, vistnok hverken har

været ufrugtbart for hans Forstand eller Phantasie. Ogsaa her giorde han, foruden æsthetiske, tillige naturhistoriske

Studier, lagde sig efter Musik, ja ernærede sig endog i nogle Maaneder som „professeur de Guitarre.” Under sit

Ophold i Paris fölte han kun liden Opfordring til poetisk Production; dog skrev han der Skuespillet „iVina” (Lit. Tid.

1 8 2 4 ) .

Efter Ansögning blev han omsider ansat som Lector i den danske Litteratur ved Kiels Universitet, og forlod

Frankrig i Foraaret

1 8 2 2 .

Kiel, hvorhen hans Moder fulgte ham, opholdt

H e i b e r g

sig imidlertid ikke længe. De

tvungne og indskrænkede Forhold hvorunder han her skulde leve, stemmede hverken med hans foregaaende ubundne og

nydelsesrige Liv i Paris eller med hans naturlige T ilböielighed; han fölte sig utilfreds med sin Stilling og sögte efter

tre Aars Forlob sin Afsked. Dog var hans Ophold i Kiel ikke uden Frugter for Litteraturen. Til de umiddelbare kan

regnes hans i Begyndelsen af

1 8 2 3

udgivne „

Formenlehre der dänischen Sprache

,” samt de Forlæsninger over den

nordiske Mythologie, som han holdt i Vinteren

1 8 2 4

2 5 ,

men först sildigere

( 1 8 2 7 )

udgav; men en vigtigere Frugt

af hans Ophold var den, at han i Kiel först fandt Anledning til at giöre sig bekiendt med

Hegels

philosophiske System,

og at han saaledes her lagde'Grunden til et philosophisk Studium, som, senere fortsat, har havt en indgribende, om end

ikke i alle Enkeltheder lige heldig Indflydelse paa hans litterære Production. Paa en Reise,

H e i b e r g

i Aaret

1 S 2 4

foretog til Berlin, giorde han selv

Hegels

Bekiendtskab og tilbragte to Maaneder i denne Hovedstad næsten udelukkende

med philosophiske Studier, som bleve oplivede ved Omgang og Samtale, deels med

Hegel

selv, deels med adskillige af

hans Disciple, fornemmelig

Gans.

Dog stod Systemets indre Sammenhæng og Nødvendighed endnu ikke klart for hans