215 / 409
Bunsenflammens — den aflyste Flammes — Fortrin er, at den i Modsætning
til den lysende Flamme ikke ved Berøring med en kold Flade afsætter Sod
og viser andre Tegn paa en ufuldstændig Forbrænding. Dette opnaas ved, at
Gassen, inden den forlader Brændermundingen, i selve Brændermundingen
blandes med atmosfærisk Luft. Hvilket har til Følge, at Flammen ophører at
lyse og tillige trækker sig sammen.
Varmeudviklingen, der ved den lysende Flamme er foregaaet over hele den
ret store Flammeflade, er ved den aflyste Flamme samlet paa et langt mindre
Flammeomraade, Flammen faar en højere Temperatur, dens Varmevirkning
kan mere bestemt rettes mod et vist Punkt, og da den aflyste Flamme tillige
har den Egenskab at kunne træffe kolde Flader uden at afsætte Sod paa disse,
er der herigennem skabt Mulighed for en Brændertype, der er anvendelig til
Kogning. Flammen har ganske vist faaet en ny og ubehagelig Egenskab: den
vil let »slaa tilbage« og brænde ufuldstændigt i Brænderens Indre, men denne
Mangel er afhjulpet ved senere Forbedringer.
Der eksperimenteredes med at anvende Gassen til mange forskellige Formaal,
i Begyndelsen (fra ca. 1855) først og fremmest til Kogning, Bumopvarmning
0. 1., men senere ogsaa til forskellige Opgaver i Erhverv og Industri. Allerede
1859 anvender Englænderne de første Loddekolber med Presluft-Gasbrænder,
og i 1861 fremkommer de første Metalsmelteovne
(Perrot).
Mange andre nye
Apparattyper og Anvendelser dukker op, men det meste virker ikke tilfreds
stillende og forsvinder igen for nogle Aar senere at blive »opfundet« paany i for
bedret Form og navnlig med mere driftssikre og driftsøkonomiske Brændere. Da
Københavns Gasværk i Slutningen af 1857 begyndte sin Virksomhed, var denne
Udvikling dog ikke naaet saa langt, at der kunde være Tale om en almindelig
Udnyttelse af Gassen til Opvarmning, og den langt overvejende Del af Installa
tionerne benyttedes derfor alene til Belysning, medens der kun hos enkelte
Forbrugere tillige blev opstillet gasforsynede Apparater til andre Formaal. Hos
Foimesbech
paa Østergade var der saaledes installeret Gasvarmeovne til Op
varmning af Lokalerne. De virkede dog ikke tilfredsstillende, og allerede inden
Gasværket var afleveret, fremkom der fra Fonnesbech Klage over de nævnte
Ovnes daarlige Virkning.
Aarsagen var ikke alene mangelfuld Konstruktion af Ovnene, den laa ogsaa
1, at man, for at faa Belysningsblussene saa tilfredsstillende som muligt, holdt
et temmelig lavt Gastryk i Forsyningsledningerne. Det havde nemlig vist sig,
at et for stærkt Tryk ikke alene nedsatte den Lysstyrke, der kunde faas med
210