I NDENDØRS GASBELYSNING
T
IL indendørs Gasbelysning anvendte man i Begyndelsen de samme
Brændere, Fiskehalebrændere og Snitbrændere, som anvendtes til Gade
belysning. De var ofte omgivet af Kupler eller Skærme og var enten
anbragt paa Lampetter paa Væggen eller paa Arme eller Kroner, der var f
gjorte iLoftet. Isjældnere Tilfælde anvendtes Bordlamper, der ved en Slange
var forbundet med enSlangehane paa Væggen. Lampetterne var enten faste
eller bevægelige ved Hjælp af Ledforbindelser, og Kronerne var ofte Udtræks-
lamper, idet Børene var forbundne med en Glycerinlaas.
For at forbedre Lysstyrken af Snitbrændere anvendte man den saakaldte
Albo-Carbonlampe, hvis Princip var, at Gassen
blev karbureret med stærkt lysende Naftalin-
dampe inden den førtes til Brænderen. Samtidig
fremkom ogsaa de saakaldte Argandbrændere,
der fik en ret stor Udbredelse. Ved denne Bræn
der strømmer Gassen ud af en Kreds af smaa
tæt ved Siden af hinanden siddende Huller,
der findes i en Fedtstensring, saaledes at der
fremkommer en cylindrisk Flamme. For at be
skytte denne mod Lufttræk omgives Flammen
med et cylindrisk Lampeglas.
En forbedret Udgave af Argandbrænderen
var den saakaldte kaloriske Lampe, der bestod
af en Argandbrænder, uden
0111
hvilken der
var anbragt en videre Glascylinder, der var
fastgjort paa et tæt Galleri paa Brænderrøret
under Lampen. Herved blev Forbrændingsluf
ten suget ind mellem Glascylinderen og Lam
206