214 / 409
GASSENS ANVENDELSE T I L ANDRE FORMAAL
END RELYSNING
D
EN første Anvendelse, der blev gjort af Gassen, var til Belysning, og
dette var saa at sige selvfølgeligt, thi naar Gassen tændtes, brændte
den med lysende Flamme. Da Gassen imidlertid samtidig frembragte
Varme, laa det nær at forsøge at anvende den baade til Varmekilde i Hjem
mene og til forskellige Formaal i Erhverv og Industri. Til at begynde med
lykkedes dette dog kun daarligt, thi Gasbrændernes lysende Flammer med
førte ved saadanne Anvendelser forskellige Ulemper. Der blev gjort flere For
søg paa at løse disse Opgaver, og allerede ca. 1807 benyttede Englænderen
Pemberlon
i sin Knapfabrik i Birmingham Gas fra et i Fabriken opstillet Gas
værk til Lodning af Metalknapper, og
Cooke,
en anden engelsk Fabrikant, for
søgte paa samme Tid at lodde Messingrør, Galanterivarer o. 1. med hjemme-
fabrikeret Gas.
Saalænge den lysende Flamme anvendtes, var Sagen stadig ret mislykket,
men i 1833 udstedtes der et Patent vedrørende Tilførsel af Luft til Gasflammer,
og i 1838 udførte Franskmanden
Richemont
Autogensvejsning ved Hjælp af
Gas under Tilførsel af Ilt og rigelig Luft, og der foreligger endog Eksempel
paa, at man allerede dengang forsøgte at anvende Gas til »Indsætning« af Jern,
(d. v. s. til Omdannelse af Jernets Overflade til Staal). Der forløb nu 10—15
Aar, i hvilke nye Anvendelser af og til forsøgtes, f. Eks. da Tyskeren
Elsner
anvendte Gassen i Strygejern, til Opvarmning af Limpotter, Forgylderpresser
hos Bogbindere o. 1. Brænderne virkede dog stadig daarligt, og først da den tyske
Kemiker
R .W . Bunsen
i 1855 havde opfundet den efter ham benævnte Bræn
dertype,
Bunsenbrænderen,
kunde Gassen uden Ulemper anvendes til Kogning
og anden Varmeudvikling, til at begynde med dog kun som mindre Blus.
De første Bunsenbrændere, der i det væsentlige minder om de den Dag i
Dag i Laboratorierne anvendte Typer, indførte Bunsen i det nye, store Labora
torium, han indrettede i Heidelberg.
209
14