Det kniber stadig noget med at fremskaffe virkelig gode Apparater til andre
Formaal end Belysning, og Belysning er og bliver derfor ogsaa i disse Aar sta
dig Gassens væsentligste Anvendelsesomraade. Dette fremgaar ogsaa tydeligt
af en Liste, der i 1887 blev optaget over Byens større Gasforbrugere: Teatre,
Forlystelsessteder, Kaserner, Hospitaler, Skoler samt nogle Fabriker. I flere af
disse blev Gassen tillige anvendt i Gasmaskiner (Gasmotorer). Paa dette særlige
Omraade havde Gassen allerede fra Begyndelsen af Firserne vundet noget
fremad, og i 1884 havde København ialt 96 Stk. Gasmotorer med tilsammen
ca. 240 Hestes Kraft, i Størrelser fra ganske smaa Maskiner og op til en enkelt
Maskine paa 10 HK. Størrelserne 1, 2 og 4 HK. var de mest anvendte; af disse
fandtes henholdsvis 21, 35 og 19 Stk. Gasmaskinernes videre Udbredelse paa
dette Tidspunkt hemmedes dog noget af, at de daværende Gasmaskiner ikke
havde tilstrækkelig god Nyttevirkning, selv om de iøvrigt virkede upaaklage-
ligt. I de følgende Aar forbedredes Gasmaskinernes Konstruktion ganske vist
betydeligt, men de fortrængtes senere for største Delen af Elektromotorer og
andre Arter Motorer.
I Slutningen af Firserne begyndte man i de større Byer at afholde Special-
Udstillinger af Gasovne, Gasapparater o. 1. En saadan Udstilling blev f. Eks.
afholdt i Berlin 1888, og her udstilledes »Gaskogere, Bageovne, Opvarmnings
apparater, Strygejern, Vandopvarmningsovne, Badeovne, Kaminer og Lodde-
apparater«.
Man ser, at det allerede nu er et ikke ringe Felt, Gassens Anvendelse spæn
der over, og der arbejdes videre, ikke alene i teknisk Henseende, men ogsaa
overfor Forbrugerne, idet Forstaaelsen af, at disse bør lære de bedste Apparat
typer at kende, tillige vinder frem. Adskillige af Udlandets Storbyer indretter
eller overvejer at indrette permanente Udstillingslokaler til dette Formaal. Og
saa i København er dette Spørgsmaal under Behandling, hvilket fremgaar af,
at Magistraten i Juli 1890 anmoder Belysningsvæsenet om, »at fremsende ende
ligt Forslag til permanent Udstilling af Gaskogeapparater«. Angaaende Maa-
den, paa hvilken dette Spørgsmaal senere udviklede sig for Københavns Ved
kommende, henvises til Afsnittet: Propaganda.
Der er altsaa fra ca. 1890 livlig Udvikling og Fremgang paa de nævnte Om-
raader, og Gassen anvendes i større og større Brændere og til stedse mere og
mere specielle Opgaver, eftersom disse stilles af det praktiske Livs Krav.
I det følgende er der givet en kort Oversigt over de Hovedlinier, Udviklingen
har fulgt paa de herhen hørende mange og yderst forskelligartede Omraader.
212