Københavns Gasværker

Opfindere var klar over, at Jerntveiltet efter at være »regenereret« kunde bru

ges flere Gange (se Side 16); andre vidste ikke dette, men fælles for dem alle

var, at det ikke var faldet dem ind at bruge det i Naturen forekommende

Jerntveilte, men de fremstillede Stoffet kunstigt, ad fabriksmæssig Vej. For

øvrigt laa de jævnlig i indbyrdes Patentstridigheder, især efter at Laming i

1850 havde formaaet det store londonske Gaskompagni til at prøve hans Me

tode, hvilket navnlig Hilis ansaa for en Krænkelse af sit Patent.

Da skrev den 8. No

vember 1859 Udgiveren

af det ansete engelske

Tidsskrift »The Journal

of Gas Lighting«, Mr.

Barlow,

følgende Notits

i Tidsskriftet:

»Westminster Hall’s

Døre er nu atter blevet

aabnede, hvilket minder

os om, at den kedsomme

lige Retssag

Hilis

contra

The London Gas Com-

pamj

snart vil komme

for i g e n ................ Siden

Sagen sidste Gang var

for Retten, har vi fra

Danmark

modtaget Prøver af et naturligt forekommende

Jerntveiltehydrat, som findes i uudtømmelige Mængder i nævnte Land, og som

paa de danske Gasværker bruges i stor Udstrækning til Rensning af Gas, enten

uden Tilsætning eller — b ed re— blandet med Kridt. Der findes betydelige Lejer

af Stoffet, og det kan, efter hvad der meddeles os, leveres i de vigtigste engelske

Østkyst-Havne for 30 eller 35 Shillings pr. Ton, til hvilken Pris vi anser det for

at være det billigste af alle kendte Gasrensnings-Materialer. Det behøver kun at

knuses til et groft Pulver for at være rede til Rrug. Dets Affinitet overfor Svovl

er lige saa stærk som det kunstigt fremstillede Jerntveiltes, og det regenererer

lige saa let som d e t te

Der er nu Forsøg i Gang paa et Provins-Gasværk

her i Landet for at prøve Materialet i Praksis, og da dets Anvendelse ikke

krænker noget Patent, knytter der sig megen Interesse til Resultatet, om hvil

ket vi til sin Tid skal bringe Underretning. I Mellemtiden vil Mr. Rarlow med

Fig. 6. Ladning a f en Retort

2 2