27 / 409
get stærkt lysende Gas. Hvis Lysstyrken truede med at blive for lav, fyldte man
en Retort eller to med saadanne Kul, men de deraf fremkommende Koks var
ubrugelige, idet de nærmest bestod af Skifer.
Et Biprodukt, som det i Gasværkernes første Tid ofte var meget vanskeligt
at faa solgt til en nogenlunde rimelig Pris, var
Tjæren.
Tekniken havde den
gang ikke Brug for Tjære paa saa mange Omraader som nu, hvor især Vejfor
bedringerne kræver meget store Mængder af Tjære, men dertil kom, at Tjærens
Indhold af Vand voldte
Vanskeligheder. Den fri
ske Kultjære indeholder
nemlig enbetydeligMæng-
de Vand; lader man Tjæ
ren henstaa roligt i et Bas
sin, udskilles ganske vist
en stor Del af Vandet, men
dog ikke tilstrækkeligt. I
Erkendelse heraf havde en
dansk Ingeniør,
Krayen-
biihl,
faaet den Idé, at man
maatte kunne centrifugere
Vandet fraTjæren paa sam
me Maade, som man den
gang alt i nogle Aar hav
de centrifugeret Fløde fra
Mælk. Et Forsøg, som han fik Lejlighed til at anstille paa Frederiksberg Gas
værk, faldt imidlertid ikke godt ud. Da satte Østre Gasværk sig i Forbindelse
med Opfinderen, og det lykkedes dette Værk at gennemføre Metoden paa fuldt
tilfredsstillende Maade. Burmeister &Wain optog Fabrikationen af dertil eg
nede Centrifuger, og Metoden er siden blevet benyttet i meget stor Udstræk
ning, ikke alene paa danske Gasværker, men ogsaa paa mange Værker i det
sydlige Udland og benyttes stadig.
I Begyndelsen af 90erne var den Tanke fremkommet — det kan nu ikke
oplyses, hvorfra den stammede — at man ved at tilsætte Gassen et Par Pro
cent atmosfærisk Luft maatte kunne opnaa, at Udluftningen af Rensemassen
(se Side 16) kunde foregaa delvis, medens Massen laa i Rensekasserne (»Re
generation
in situ«),
saaledes at man sjældnere behøvede at tømme Kasserne.
Fig.
.9.
Tjærecentrifugering. Vestre Gasværk
27