Generatoren, indtil Koksene efter 2 å 3 Minutters Forløb atter er kommet i
kraftig Glød. Herefter kan man atter bruge Damp, og saa fremdeles.
I de fleste Tilfælde ønsker man imidlertid ikke at nøjes med den Brænd
værdi, den »blaa« Vandgas besidder, men forøger Brændværdien ved Tilsæt
ning af Oliegas. Vandgasgeneratoren maa da suppleres med en
Karburator
og
en
Overheder.
Disse er store opretstaaende Cylindre af Pladejern, forede med
ildfast Murværk og fyldte med et Gitterværk af ildfaste Mursten, der er stablede
løst ovenpaa hinanden i mange Lag, men med indbyrdes Mellemrum imellem
de enkelte Sten i hvert Lag. Den i Generatoren fremstillede Gas passerer først
Karburatoren og derefter Overhederen.
Medens man blæser med Luft, dannes der i Generatoren Generatorgas. I Kar
buratoren tilsættes sekundær Luft, saaledes at Generatorgassen brænder og der
ved opheder Murværket i Karburatoren til stærk Glødhede. Naar de hede Luft
arter passerer Overhederen, ophedes dennes Murværk til en næsten lige saa
høj Temperatur. Fra Overhederen gaar Luftarterne til Skorstenen.
Naar Dampningen derefter skal begynde, lukker man Aftrækket til Skorste
nen, aabner for Dampen og sprøjter Olie ind i Toppen af Karburatoren. Ved
Berøringen med det glødende Murværk i Karburatoren og Overhederen vil
Størstedelen af Olien da omdannes til
Oliegas,
som naturligvis blander sig med
den »blaa« Vandgas.
Oliegas har en meget høj Lysevne og Brændværdi, og ved at afpasse Olie
forbruget kan man derfor let fremstille en Blandingsgas af den Brændværdi,
man maatte ønske. Man kalder denne Gas
karbureret Vandgas.
Den Olie, man benytter, fremstilles ved Destillation af raa Petroleum (Jord
olie). Ved Destillationen fremkommer først Benzin og den Petroleum, man be
nytter i Petroleumslamper, men dernæst en tungere og mørkere Olie, der kan
udnyttes til forskellige Formaal — deriblandt Fremstilling af karbureret Vand
gas. Da man i Amerika havde rigeligt af saadan Olie, fik Vandgassen efterhaan-
den en stor Udbredelse, saaledes at en meget væsentlig Del af De Forenede
Staters Gasforbrug blev fremstillet som Vandgas.
Det Navn, man har givet denne Gas, er desværre meget daarligt, idet det ofte
bibringer Lægmanden den Forestilling, at Vandgas er en »fortyndet« Gas.
Vandgassen var næppe naaet til Europa — der var i England blevet bygget
højst et eller to smaa Anlæg — da man her i København blev opmærksom
derpaa. Den daværende Driftsbestyrer af Vestre Gasværk,
N. 0. Petersen,
rejste
til Amerika for at studere Metoden, og da hans Beretning var gunstig, blev der
29