Previous Page  28 / 409 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 28 / 409 Next Page
Page Background

Østre Gasværk anstillede straks Forsøg hermed og med særdeles godt Udfald.

Tillige viste det sig, at Lufttilsætningen kun i ringe Grad influerede paa Gas­

sens Lysstyrke og slet ikke paa Brændværdien, rimeligvis fordi Luften optræ­

der som Bærer af en Del tunge Kulbrinter, der ellers vilde være blevet optaget

af Tjæren. Metoden har siden til Stadighed været brugt her og har ligeledes

vundet stor Udbredelse andetsteds.

Vandgas

De mangfoldige Frem ­

skridt og Forbedringer,

som i Aarenes Løb har

fundet Sted paa Gasin­

dustriens Omraade, har

som Begel haft deres Op­

rindelse i Europa, men

ved Midten af 70’erne

udgik der fra De Fo r­

enede Stater 2 meget vig­

tige Opfindelser, hvoraf

først skal nævnes Vand-

gassen. Denne fremstil­

les paa følgende Maade:

Man indretter en Ge­

nerator saaledes, at Bummet under Risten er lukket; den nødvendige Træk

maa altsaa fremskaffes ad kunstig Vej, ved at man gennem et Rør blæser Luft

ind under Risten. Forbrændingsprodukterne herfra ledes til Skorstenen. Efter

at man paa denne Maade har bragt hele Brændselslaget i Glød, standses Blæ­

sten, og man sender nu gennem et andet Rør

Damp

ind under Risten. Naar

denne stiger op gennem de glødende Koks, spaltes den i sine kemiske Be­

standdele, Ilt og Brint, idet Ilten forener sig med Brændslets Kulstof til den

oftere omtalte Kulilte, medens Brinten gaar uforandret igennem. Man faar

altsaa en Gas bestaaende af Brint og Kulilte, men uden Kvælstof, hvorfor Brænd­

værdien af denne Gas ogsaa er langt højere end Brændværdien af Generator­

gas. Man kalder denne Gas for »blaa« Vandgas, fordi den brænder med blaa

Flamme; dens Brændværdi er ca. 2.700 Varmeenheder pr. m3.

Naar man i f. Eks. 6 Minutter har blæst Damp igennem Fyret, begynder

dette at afkøles; man maa da lukke for Dampen og paany blæse Luft igennem

28