28 / 409
Østre Gasværk anstillede straks Forsøg hermed og med særdeles godt Udfald.
Tillige viste det sig, at Lufttilsætningen kun i ringe Grad influerede paa Gas
sens Lysstyrke og slet ikke paa Brændværdien, rimeligvis fordi Luften optræ
der som Bærer af en Del tunge Kulbrinter, der ellers vilde være blevet optaget
af Tjæren. Metoden har siden til Stadighed været brugt her og har ligeledes
vundet stor Udbredelse andetsteds.
Vandgas
De mangfoldige Frem
skridt og Forbedringer,
som i Aarenes Løb har
fundet Sted paa Gasin
dustriens Omraade, har
som Begel haft deres Op
rindelse i Europa, men
ved Midten af 70’erne
udgik der fra De Fo r
enede Stater 2 meget vig
tige Opfindelser, hvoraf
først skal nævnes Vand-
gassen. Denne fremstil
les paa følgende Maade:
Man indretter en Ge
nerator saaledes, at Bummet under Risten er lukket; den nødvendige Træk
maa altsaa fremskaffes ad kunstig Vej, ved at man gennem et Rør blæser Luft
ind under Risten. Forbrændingsprodukterne herfra ledes til Skorstenen. Efter
at man paa denne Maade har bragt hele Brændselslaget i Glød, standses Blæ
sten, og man sender nu gennem et andet Rør
Damp
ind under Risten. Naar
denne stiger op gennem de glødende Koks, spaltes den i sine kemiske Be
standdele, Ilt og Brint, idet Ilten forener sig med Brændslets Kulstof til den
oftere omtalte Kulilte, medens Brinten gaar uforandret igennem. Man faar
altsaa en Gas bestaaende af Brint og Kulilte, men uden Kvælstof, hvorfor Brænd
værdien af denne Gas ogsaa er langt højere end Brændværdien af Generator
gas. Man kalder denne Gas for »blaa« Vandgas, fordi den brænder med blaa
Flamme; dens Brændværdi er ca. 2.700 Varmeenheder pr. m3.
Naar man i f. Eks. 6 Minutter har blæst Damp igennem Fyret, begynder
dette at afkøles; man maa da lukke for Dampen og paany blæse Luft igennem
28