for nogles Vedkommende med ringe Majoritet, og Magistratsforslaget vedtoges
i sin Helhed.
Ret længe varede det dog ikke, inden Kommunalbestyrelsen saa sig nødsaget
til igen at beskæftige sig med Spørgsmaalet om Gasprisen. Allerede i Mødet den
16. Juli 1888 forelaa til Behandling i Borgerrepræsentationen en til Magistraten
fremsendt Adresse med Anmodning fra 2492 underskrivende Borgere om en
yderligere Nedsættelse af Gasprisen. Magistraten stillede sig ganske naturligt
paa det Standpunkt, at den tilraadede at afvente Resultatet af de lige vedtagne
Beslutninger om Indførelse af nedsat Pris for Kogegas og af gratis Indlægning af
Gasledninger, inden den optog Spørgsmaalet om en Nedsættelse af Prisen for Be
lysningsgassen. Borgerrepræsentationen tiltraadte enstemmig dette Synspunkt.
Formentlig vil ogsaa Eftertiden give Kommunalbestyrelsen Ret i, at der un
der de foreliggende Omstændigheder var god Grund til at se Virkningerne af
den første Afsætnings- og Prispolitik. I alt Fald har Tiden jo godtgjort, at Be
tingelserne var til Stede for den stedfundne vældige Stigning i Forbruget af
Kogegas fra det heromhandlede Tidspunkt og til Dato, hvor Kogegassen nu i
Ordets bredeste Forstand er og allerede i en Aarrække har været Allemands
Eje, og hvor den gennem en Række Aar fortsatte stærke Vækst i Antallet af
kogegasforsynede Hjem nu forlængst er erstattet med en Tilstand, hvor Stignin
gen væsentlig er betinget af Forøgelsen i Antallet af Byens Beboelseslejligheder.
Det fremgaar dog tydeligt af Borgerrepræsentationens Forhandlinger, at man
ikke fra Bystyrets Side var sindet at lægge Hænderne i Skødet, men at man
var klar over, at en rigtig Prispolitik burde ledsages af Bestræbelser for at lære
Publikum at bruge det nye Fyringsmiddel paa forsvarlig og økonomisk Vis.
Det er ikke uden Interesse at se, at den Maade, paa hvilken man tænkte sig
at gøre dette, stort set ligger paa Linie med, hvad det først lykkedes at om
sætte i Virkelighed mange Aar senere, i Efteraaret 1927, ved Skabelse af Demon
strationslokalet for Gas og Elektricitet.
Det ses af Borgerrepræsentationens Forhandlinger, at Forsamlingen i sit
Møde den 2. Juni 1890 til Behandling havde en Skrivelse fra Magistraten an-
gaaende dette Punkt.
Det anføres i Skrivelsen, at blandt de Foranstaltninger, som kan tjene til at
forhindre, at Brugen af Kogegas kommer i Miskredit ved slette Apparater, maa
nævnes en permanent Udstilling fra Gasværkernes Side af Gasapparater saavel
til Kogning og Stegning som til andre Formaal, især naar Udstillingen ordne
des saaledes, at Apparaterne af og til forevistes i Virksomhed. Det er saaledes
348