Hele denne Side af Sagen er omtalt andetsteds. Men da Uvejret var drevet
over, da Krigen og den allerførste Efterkrigstid var et tilbagelagt Stadium, meldte
Spørgsmaalet sig paany med Selvfølgelighedens Magt og paa en helt ny Bag
grund. Paa dette som paa mange andre Omraader viste Verdenskrigen sig at
have været skelsættende.
Stadigt tydeligere blev der i Pressen og andetsteds givet Udtryk for den Op
fattelse, at man saa paa Belysningsvæsenet som en Forretning, der vel var un
dergivet Kommunen, men som iøvrigt ingen som helst Særstilling havde i Hen
seende til Spørgsmaalet om Salg af sine Produkter. Den 1. April 1920 skiftede
Belysningsvæsenet Direktør, og Valget af Etatens nye Direktør understregede
stærkt, at Kommunens Styrelse delte disse Synspunkter og tillagde dem afgø
rende Betydning. Paa mange Punk ter betød dette en Frontforandring. Først
deri, at Belysningsvæsenet placerede sig saaledes til Aftagerne af dets Produkter,
at de i alle Forhold fdi
Kundens
Plads; men ogsaa deri, at man forsigtigt og
prøvende, men stadig mere maalbevidst tog i sin Tjeneste de forskellige mo
derne Former for Deklamering, fra Dagblads- og Tidsskriftsreklame over Bro
churer og Lystavlereklame til Deltagelse i Udstillinger og Afholdelse af egne
Udstillinger.
Under faste Former kom man dog først, da der paa Budgetforslaget for
1923—24 stilledes Forslag om at give en nærmere bestemt Bevilling til det
omhandlede Formaal. Man mente fra Belysningsvæsenets Side at have gjort
den Iagttagelse, at de i Aaret 1921—22 foretagne Nedsættelser (fra 60 til 55 Øre
pr. m3 i Marts—Maj Maaned og fra 55 til 45 Øre pr. m3 i Jun i—August) ikke