354 / 409
en ren »Service«, der har foresvævet Forslagsstillerne. Man understreger, at der
ikke maa finde Salg Sted, »i alt Fald ikke for det Første« føjes der forsigtigt
til. Indstillingen omtaler endvidere, at der maaske kunde blive Tale
0111
Ud
lejning af Apparater, men mener dog, at der i saa Henseende først maa ind
hentes Erfaring.
Forslaget blev ikke modtaget med lige stor Begejstring fra alle Sider, bl. a. ud
trykker
Hagemann
Betænkelighed ved Belysningsvæsenets Tagen Standpunkt til
de eksisterende Apparaters større eller mindre Egnethed. Fra anden Side
(Jensen)
udtalte man derimod Tilslutning og foreslog, at Lokalet lejedes i Nærheden af
den nye elektriske Station i Gothersgade, som paa det Tidspunkt var under Op
førelse, samt at det tillige burde omfatte en Udstilling af Lamper og elektriske
Apparater. Betragtningen dækker saaledes fuldstændig den Ordning, man nu har.
Imidlertid endte Forhandlingerne med, at Borgmester
Øllgaard
lovede at
tage Diskussionen til Efterretning og ganske specielt overveje den af Hagemann
fremsatte Tanke
0111
en Samvirken med Industriforeningen. Borgmesteren syn
tes tilbøjelig til i nogen Grad at erkende Bigtigheden af Paastanden om det
uheldige i en af Kommunen foranstaltet Udstilling, hvor man bestemte Priser
og eventuelt kom ind paa en direkte Konkurrence med Byens Handlende.
Sagen henvistes til 2. Behandling og er formentlig afgaaet ved en stille og
ubemærket Død, idet det ikke ses af Forhandlingerne, at der nogensinde kom
en 2. Behandling. Den fik saaledes kun rent symptomatisk Interesse, og er som
nævnt først dukket op igen i Nutiden, hvor man jo iøvrigt har taget Hensyn
til de ovennævnte Betænkeligheder, idet man har faaet en Ordning baseret paa
Samvirke med de Erhvervsdrivende og med Udelukkelse af Salg af Apparater.
I de nærmest følgende Aar, i Aarene omkring og efter Aarhundredskiftet, er
der ikke drevet nogen egentlig Propaganda. Dels har som nævnt de Styrende
formentlig delt den gængse Opfattelse, dels kan man vel næppe se bort fra, at
Spørgsmaalet om at gøre et direkte Arbejde for en Forøgelse af Salget ikke rent
umiddelbart meldte sig som en foreliggende Opgave, idet Afsætningen af sig
selv forøgedes i et Tempo og til et Omfang, som var egnet til at tage Vejret selv
fra de mest optimistiske.
Og saa kom Krigen og stillede andre og modsatte Krav til Administration
og Kommunalbestyrelse.
Opgaven blev nu ikke den at forøge, men at begrænse Afsætningen her som
paa en Bække andre Felter. Midlerne hertil var i Hovedsagen en stærkt stram
met Prispolitik og direkte Bationering.
349