35 / 136
30
herved blev husvilde, men man havde Tømmeret i Husene behov
til Palissader paa den foranliggende, stærkt medtagne Vold.
Endelig lysnede det, da Efterretningen kom om, at den holland
ske Flaade laa i Hornbæk-Bugten. Alles Tanker i Byen som uden
for vendte sig mod Nord og kredsede om det afgørende Spørgs-
maal: Vil den naa igennem Sundet? K a r l G u s t a f ilede til Kron
borg for selv at lede Beskydningen, ved Helsingborgs Havn var
opkastet Batterier, og den svenske Flaade laa Syd for begge Flanke
stillinger for at spærre Vejen. Den 29de Oktober hørtes i Køben
havn fra Kl. 8 om Morgenen Drønene af Skuddene, indtil det ende
lig henad Kl. 3 atter stilnede af. Det var den morderiske Kamp, der
var bleven ført, Tærningspillet, om København skulde bukke under
for Hungersnød eller ej. Hvilken Jubel, da man henimod Aften op
dagede de forreste hollandske Skibe, Førselsskibene, der midt under
Slaget havde set Ledighed til at knibe uset ind under den svenske
Kyst og slippe ud af Ilden. Som første Mand, der gik fraborde,
meldte C h r i s t o f f e r Gab el Kongen om den dyrekøbte Sejr. Og
den syntes at skulle blive vidtrækkende. Thi næste Morgen saa man
med glad Forbauselse fra Volden, at Fjendens Værker var forladte.
Ingen i Løbegravene, Ingen i Skanserne, først langt ude ved Valby
Bakke holdt de fjendtlige Ryttere.
Det var et Befrielsens Suk, der lød. Glædessalver fyredes fra
Volden. Man listede sig ud, først enkeltvis, saa i store Skarer og be-
saa Værkerne, Lejren, der saa pludselig var bleven forladt, hvor der
endnu stod Kvæg og Bohave efterladt i Skyndingen. Alt var Fest
stemning paa Søndagen den 31te Oktober; for første Gang siden den
9de August aandede man atter frit, og atter hørte man den gamle,
velkendte Lyd af ringende Kirkeklokker og Helligaands Kirkens
Sangværk. Dette lille, fredelige Træk gjorde et overordentligt Ind
tryk. I hele Mellemtiden havde Klokkerne tiet eller kun tjent til
Allarmtegn.
Man drømte sig fri, og dog var der saa langt igen. En overhæn
gende Fare var blot overstaaet, men Faren selv var derfor ikke
omme. Atter lagde sig Belejringens Tryk over Byen, tbi selv om
Fjendens Hovedkvarter nu var i Brøndshøj, bag Skanser fra Belle-
høj til Bispebjerg Bakke, begyndte dog snart den gamle Følelse af
Usikkerhed og Udsigt til Angreb at indfinde sig. Og nye Farer kom
til. Vel havde Hollænderne medbragt Proviant, men ogsaa mange
nye Munde at mætte. Der maatte fremdeles spares paa Levnetsmid-
ler, da den ugunstige Aarstid stundede til. Vel kunde Vagttjenesten