41 / 136
Renteskriver J e n s L a s s e n paa Raad. I dyre Domme fik han i
Mørkningen lejet 600 hollandske Matroser, der inden Midnat hug
gede en 44 Fod bred Rende i Isen, der var over en Alen tyk, fra
Toldboden til Christianshavns Kanal. Da Fjenden i Mørket kom til
dette aabne Vand, maatte hans Rytterskare vende hjem med ufor
rettet Sag.
Ofte angrebes der med fuld Kraft. Den 17de Januar f. Ex. kæm
pedes der halvanden Time om Christianshavns Vold, indtil Angri
berne endelig med stort Tab kastedes tilbage. Naar det var Hoved
stormen, der foregik Natten til den Ilte Februar, saa betød dette
blot, at de Relejrede nu formentlig var saa medtagne, at Stormen
sikkert maatte lykkes, og Karl Gustaf var fast bestemt paa denne
Gang, koste, hvad det koste vilde, at tage Ryen. Udsigterne var
gunstige, ikke mindst fordi der Natten forud havde fundet et stor
artet Angreb Sted, der maatte kunne mistydes som den egentlige
Hovedstorm og dysse de udmattede Belejrede i foreløbig Ro. Karl
Gustaf havde nemlig sidste Nat med hele Rytteriet truet Christians
havn, Fodfolket under Feltmarskal Otto S te n b o c k havde over
Kallebodstrand stormet Slottets yderste Hjørne udfor Bryghuset,
og samtidig havde man erobret Prammen derude. Efter en helte
modig Modstand var Besætningen, trods de huggede Vaager, bleven
overmandet og nedhugget, og Hytterne paa dens Dæk stukne i
Brand. Men disse Flammer afgjorde Kampen. Som en uhyre Bavn
oplyste den brændende Pram Kallebodstrand, gav de danske Kano
ner paa Volden sikkert Skud, saa at Fjenden tilsidst dreves’ tilbage.
Klokken to gjorde de Danske et heftigt Udfald, den brændende
Pram erobredes tilbage, og de danske Ryttere huggede ind;blandt
de Flygtende, medens samtidig Isen brast under en fjendtlig Bri
gade, og en Mængde omkom. Ovenpaa saadan en Nat kunde man
ikke vente en Hovedstorm den følgende. Netop derfor foretoges
den.
Det er bekjendt, med hvilken glimrende Tapperhed den udfør
tes fra svensk Side, med hvilken Dødsforagt og Snarraadighed disse
Datidens dygtigste Soldater Natten igennem gentagne Gange paa
forskellige Punkter opbød Alt for at komme op over Volden. De
Svenske troede sig sikre paa Sejren og havde alt delt det forventede
Bytte, thi Karl Gustaf havde lovet dem 3 Dages Plyndring. Naar
Tabet ved denne Lejlighed i saa overvældende en Grad blev paa
deres Side, saa laa det vel dels i Forholdenes Natur, men er tillige
et Vidnesbyrd om den Omsigt og Kraft, hvormed Forsvaret blev
36