47 / 136
42
skulde faa Ende. Juleaften gjorde Svenskerne Skinangreb ligesom
forrige Aar. Det faldt svært at holde den gode Aand oppe hos Be
folkningen, man længtes efter Fred. Smaafægtningerne, der af og til
leveredes mod Fjenden, var ikke i Stand til at fylde Sindene. Det
gik Svenskerne ligesaa. Da Freden endnu i Begyndelsen af Maj
Maaned 1660 ikke var undertegnet, maatte det fra begge Sider for
bydes at drive Handel med Fjenden. Endelig sluttedes da Freden
den 17. Maj 1660. Københavnerne drog i store Skarer ud for at se
den svenske Lejr, og Svenskerne gæstede fredelig den By, som de
i næsten to Aar forgæves havde belejret. Forbitrelsens Hede var
gensidig afkølet.
Hvad Virkning havde Freden paa de Belejrede? Selvfølgelig nød
den hele Befolkning, fra Konge til Stodder, det længe savnede, dyrt-
købte Gode, nød det i fuldere Drag end nogen Fredsven i Nutiden
maaske kan have nogen Forestilling om. Men derover glemtes ikke
Krigens Belæring. I Løbet af de følgende ti Aar skabte det udar
mede Land en Flaade større end nogensinde tilforn. Og alle de
Punkter i Københavns Befæstning, som Belejringen havde paapeget
som de svage, forstærkedes ved nye, storartede Anlæg. Flaadens
Leje dækkedes mod Søsiden. I Kallebodstrand, hvor »Højenhald«
og »Svinetruget« i Forening med Skytset fra Bryghuset kun med
Møje havde holdt Fjenden ude, foretoges et uhyre Opfyldningsar
bejde. Fra Stormgade østefter lavedes en Halvø, dækket med Volde
og Grave, saa at den yderste Bastion, »Bysensten«, i Forening med
Christianshavns Vold ganske kunde spærre det smalle Farvand.
Alle Bastionerne Volden rundt forstærkedes. Og mellem Østerport
og Sundet anlagdes det mægtige Fort »Kastellet«, lige rede til at
værne Byens ubebyggede Del og beherske det nordlige Indløb til
Havnen. Det var Jordarbejder, der vel kunde staa Maal med, hvad
Nutiden har udført, et storladent Forsøg paa at omsætte den vundne
Sejr med dens Erfaringer til Arv som Værn for kommende Slægter.
Københavns Forsvar 1658—60 indtager en stor, en enestaaende
Plads i vor Historie. Det er Folkets største krigerske Bedrift i den
historiske Tid. Sejgt og under fortvivlede Forhold som ved Dybbøl,
begejstret som den 2. April 1801, da Folk fra Gaden udgjorde Blok
skibenes tapre Besætning, kæmpede den Gang aarevis ikke blot
Soldater, men en hel Befolkning, indtil de ved deres Udholdenhed
havde bragt Sejren hjem og reddét Fædrelandet.
Det har ofte været paa Tale at rejse hine tapre Forsvarere af
København et værdigt Mindesmærke. Tanken vil vel atter komme