53 / 136
48
Endnu var han dog bundet til Hjemmet, og 1624—26 laa han
paa Sorø Akademi for at fuldende sine Studeringer.
Freden i Lybek i Maj 1629, mellem Christian IV og Kejseren,
syntes imidlertid ganske at skulle omstyrte hans Fremtidsudsigter i
Tyskland. ChristianIV maatte paa hans Vegne opgive de nordtyske
Stifter. Det var maaske til Dels for at glemme sine Skuffelser, at
han fra Maj 1629 i et Aarstid drog ud i Verden for at se sig om.
Der fortælles, at Hertug Frederik, der ledsagedes af sin yngre
Broder Ulrik, i St. Denis i Frankrig var ude at se de franske Kron-
regalier. Kongesønnerne rejste incognito, og deres Følge havde
strenge Ordrer om ikke at aabenbare nogen, hvem de var. Den
franske Kongekrone gik først fra Haand til Haand og blev beundret
for sin Skønhed og Pragt, men derefter fandt saa en og saa en an
den af Selskabet paa at tage den paa Hovedet og se, hvem den pas
sede bedst, og man blev til sidst enige om, at den sad bedst paa
Prins Ulriks Hoved. Men en af Munkene, som havde staaet tavs og
set paa denne Leg, tog pludselig Kronen af Hertug Ulriks Hoved
og satte den paa Hertug Frederiks. »Kronen passer sig bedst paa
denne Kavalers Hoved, mine Herrer!« Og knælende for Kongesøn
nen vedblev han: »Glem ikke, eders Højhed, at jeg var den første,
der ønskede eder til Lykke med en Krone!«
»Saaledes fortælles Historien«, skriver Fader Holberg, »men jeg
kan ikke garantere for, om Munken var forhen bleven undervist
om Hertug Frederiks Person, nemlig at han var den ældste af de
kongelige Prinser, som da var tilstede; saa at derfor dette heller
kan være en fransøsk Politesse og Artighed end en virkelig Spaa-
dom«.
En virkelig Spaadom om Frederik III.s Kongeværdighed vilde vi
derimod have i et i en Guldmedaillon indlagt Stykke Træ, som gem
mes paa Rosenborg, om vi, vel at mærke, havde et bestemt og paa-
lideligt Aarstal fra hans Ungdom at støtte Begivenheden til. Den
latinske Omskrift lyder paa Dansk: »Ikke uden Varsel staar Du
alene tilbage af tre«, hvor Du gaar paa den indlagte Træsplint, der
ifølge gamle Optegnelser hidrørte fra et af de tre Træer, som de tre
Kongesønner i sin Tid havde plantet i Sorø, nemlig fra Hertug Frede
riks, som alene slog Rod og trivedes, medens de to andre gik ud.
Der er næppe den Kongesøn i Europa, der uformodet og imod
Folkets Forventning er bleven hævet til Tronen, om hvem der ikke
fortælles lignende Varsler og Spaadomme. Om Hertug Frederik
maatte de saa meget lettere komme til Udtryk, som han — i Mod