59 / 136
54
Fjendens Kugler behøvede Kongen nu ikke at gaa op paa Vol
den for at møde. Dem kunde han faa Besøg af hjemme paa Slottet,
som da Fjendens Granater i December 1658 — mulig selve Jule
aften — slog Vinduessprossen i Stykker i et af Vinduerne paa Rid
dersalen, medens en anden gik gennem Spiret paa Blaataarn.
Dronningen fulgte ofte Kongen paa hans daglige Runde Volden
rundt. Hun var da til Hest,—hun vidste, at hun, som var temme
lig lille af Vækst, tog sig bedst ud til Hest — og paa Rosenborg op
bevares endnu Livet af hendes Ridedragt, som hun bar under Be
lejringen, og hendes Karabin, med hvilken hun efter Sagnet har
skudt paa Fjenden. Ved de store Udfald fra Byen, hvor det gjaldt
at komme Fjenden saa ubemærket paa Livet og angribe med saa
stor Hurtighed og Voldsomhed som muligt, var Kongen og Dron
ningen stærkt interesserede Tilskuere og modtog gerne selv Trop
perne, naar de efter endt Dyst atter trak sig tilbage inden for Byens
Porte. I Udfaldet paa Amager 8. Oktober, hvor Karl Gustaf paa et
hængende Haar var bleven taget til Fange, tog Frederik, som læ
kendt, personlig Del.
Med Begivenhederne i 1660 og senere Tiders Hofceremoniel for
Øje er det interessant at se en Ordre af 13. August 1658 til Overhof
marskalen v Korbitz: »Vi bede dig og naadigst ville, at Du al Konfu
sion og Disordre at forekomme gør den Ordning, at os altid følger
16 Drabanter, nemlig foran os 4, paa hver Side 4 og bag os 4 samt
foran os 3 eller 4 Lakejer«.
Der var snart Nød paa Færde i den belejrede By, og der stille
des store Krav til Befolkningens Offervillighed. Ogsaa her gik Kon
gen og Dronningen i Spidsen og »lod til« d. v. s. gav, »hvad de
ejede »(rettest: en Del deraf)« af Guld, Sølv, Klenodier, Fetallie og
andet, hvad til det gemene Bedste kunde anvendes«.
Men først og sidst lovprises Kongen for sin fuldstændige Seen-
bort fra al Persons-Anseelse og Bortlæggen af sin kongelige Magt:
»Han bød gejstlig og borgerlig Øvrighed til Bords med sig, han tog
dem til Raads med sig og vilde intet paalægge eller begære, førend
han fik sine Undersaatters Samtykke og Villie«. Det var i disse
Farens Dage, medens Svensken endnu laa tæt under Voldene, og
inden den hollandske Hjælpeflaade var kommen, at Frederik III i
Virkeligheden vandt det københavnske Borgerskabs Samstemning
til Regeringsforandringen to Aar senere.