59
som ellers hele sit Liv igennem er meget lidt skrivende, udfærdiger
hver Gang, han af en eller anden Grund maa overlade Komman
doen over sine Regimenter til en undergiven, lange Instruktioner
om, hvorledes Regimenternes Pengesager skal administreres, og den
samme minutiøse Omhu for at samle Penge udviste han senere i
dansk Tjeneste. Men paa den anden Side blev det en meget væsent
lig Fordel for den danske Stat, at Schack, Hærens Overhoved, var
en fremragende Administrator og fortrinlig Økonom.
Mod Slutningen af Aaret 1651 døde Krigen paa de franske Græn
ser hen, hvad der havde til Følge, at de fremmede Regimenters
Lønning blev stærkt formindsket, og da Schack havde faaet sit Mel
lemværende med Ahlefeldt-Slægten ordnet, og hans gode Yen Felt
marskal Rantzau var død, vendte Schack tilbage til Hjemmet, hvor
han tog Ophold paa Godset Gtilzow.
Der gik dog ikke lang Tid hen, inden Schack søgte Ansættelse
igen; thi allerede 1652 henvendte han sig gennem Joh . Ad. K ie l
m ann til H ertugen a f G o tto rp i den Anledning. Hertugen havde
netop den Gang ingen Brug for en General, og Schack vendte
sig derfor til Danmark. Men som den kloge, beregnende Mand
han var, gik han ikke direkte eller personlig til Kongen eller
Rigsraadet med sit Tilbud, men sendte blandt andre i 1653 en af
sine tidligere undergivne i fransk Tjeneste, en Kaptajn E r ic h Mi-
c h e l s o n , 1) som selv ønskede Ansættelse her hjemme, til Køben
havn i den Anledning. Michelson søgte — vel sagtens efter Schacks
Anvisning — særlig at faa Kongens tyske Kansler, den rænkefulde
L en te, som havde betydelig Indflydelse hos Kongen og var tilfals
for hvem, der betalte godt, til at arbejde for Sagen. I Regyndelsen
af Maj nævnte Aar havde Lente talt med Kongen om Schack og
fremhævet Schacks »store Affektion for dette Kongerige«, hvorfor
Kongen burde tilbyde Schack Tjeneste eller i det mindste give ham
en «Pension« — en dengang almindelig Form for at sikre sig en
Prioritet i en højere Officer eller anden Personlighed, som man
eventuelt kunde faa Brug for, og som man ikke kunde eller vilde
helt engagere. Kongen svarede, at det var ham kært at erfare
Schacks venlige Følelser, og han erkendte, at han alt tidligere havde
lovet at have Schack i Erindring; men Kongen kunde for Tiden
ikke tage Schack i sin Tjeneste, og han kunde heller ikke give ham
nogen Pension, dels fordi han havde afskaffet denne Art af Engage-
9 Han faldt som Majoi' i dansk Tjeneste 1657.