67 / 136
62
af Januar fik Schack dernæst overdraget »Skaanske Regiment til
Fods« samt »Dronningens Livregiment til Hest«, som Oberst F r a n d s
B ro c k e nhu us havde oprettet og ført med Hæder, men nu godvil
lig afstod, og samtidig udnævntes Schack til Medlem af det »Krigs-
collegiuin eller forsambling, som vi have anrettet her i Kjøben-
havn«.
Samtidig med Schack havde man ogsaa engageret den meget
dygtige, krigserfarne og pligtopfyldende Feltmarskal v. Eb er s tein,
i hvem Schack tik en haard Konkurrent til Stillingen som Nummer
Et indenfor den danske Hær, og dette saa meget mere, som Eber-
stein fra Begyndelsen af stod over Schack i Grad. Men Schack havde
udtrykkelig betinget sig, at ingen anden skulde kommandere over
ham end Kongen selv, og denne var jo ikke nogen egentlig Krigs
mand. •
Eberstein og Schack var ved Begyndelsen af Januar 1658 nær
mest udsete til at skulle fordrive Fjenden fra Jylland, men allerede
i Begyndelsen af Februar blev Schack stillet overfor den Opgave at
forsvare Sjælland og København mod K a r l G u sta fs sejrrige Frem-
trængen, og det synes, som om der paa dansk Side var ret gode
materielle Betingelser til Stede for en Kamp om København og en
kort Tid tillige Stemning for at lade det komme an paa en Styrke
prøve med Svenskehæren. Naar man desuagtet ret hurtig opgav
Tanken om Kamp, skyldes dette et Sammenstød af forskellige Om
stændigheder, og det har vistnok ikke været uden Betydning, at
Schack var ukendt baade med Personer og Forhold her, og at han
ikke var forberedt paa saa hurtig at staa overfor en Opgave som den
at møde en Feltherre som Karl Gustaf.
Medens Feltmarskal Eberstein fra Slutningen af den nu paaføl
gende kortvarige Fredsperiode kom til at residere i Gliickstadt paa
den vigtige Post som Statholder i Hertugdømmerne, forblev den
mere omgængelige Schack hos Kongen i Kjøbenhavn, og skønt
baade A xe l U ru p og U lr ik C h r is tian G y ld en lø v e var ældre
Generalløjtnanter end Schack, blev det dog denne sidste, der ord
nede Hærens Overgang til Fredsfod og begyndte paa Overvejelserne
om den fremtidige Hærordning, og han og Eberstein var i April
1658 med Kongen paa Kronborg for at syne Fæstningen —med andre
Ord: ligesom Oprettelsen af Krigskollegiet eller »Ivrigsraadet« havde
været et af de første Skridt til at tilsidesætte Rigsraadets Myndighed,1)
x) I det første »Krigsraad« var R igsraadet dog ret fyldigt repræsenteret.