Previous Page  75 / 136 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 75 / 136 Next Page
Page Background

66

egnede til Kamp med saa krigsdygtige Modstandere som de hærdede,

krigs- og sejrvante svenske Regimenter. De fik dog ikke ringe Be­

tydning paa Grund af den gode Stemning, som herskede blandt

dem navnlig i Belejringens første Periode, og fordi de var anvende­

lige til at lette den egentlige Garnison den besværlige Vagttjeneste.

Den erfarne Schack drog fra Belejringens Begyndelse Omsorg

for, at Regimenterne saavel som ogsaa de andre Formationer fik

anvist hver sin bestemte Del af Fæstningen til Forsvar, og at der

ikke uden yderste Nødvendighed forandredes noget heri, for at

Kompagnierne skulde være vel kendte med deres Poster og interes­

serede i at forstærke disse det mest mulige. I Hovedsagen stod da

ogsaa Stormnatten enhver Afdeling paa den Plads, som den havde

faaet i August det foregaaende Aar.

I øvrigt skal Schacks Virksomhed som Guvernør i København i

Belejringens første og vanskeligste Aar ikke nærmere omtales her,

og det skal kun fremhæves, at om end Mænd som Axel Urup, Otto

K rag , Gyldenløve, Friedr. v. Ahlefeldt og liere andre hver paa sin

Vis har indlagt sig uvisnelige Fortjenester af Hovedstadens Forsvar

og derved af vort Fædrelands Bestaaen, kan der ingen Tvivl være

om, at Schack i alle Forhold var den ledende og anordnende. Hans

mangeaarige Soldaterliv i fransk Tjeneste havde jo særlig givet ham

Lejlighed til at høste Erfaringer i Fæstningskrigen, og hans rolige,

faste Naturel, lige langt fjærnet fra de Yderligheder af Glæde og

Selvtillid og den dybeste Modløshed, imellem hvilke en stor Bys

Befolkning hurtig kan svinge, egnede sig fortræffelig til under den

lange, vekselfulde Belejring at virke afdæmpende hist, opmuntrende

her og i det hele beroligende. Han var ikke en Mand, der brød sig

om at optræde som Forgrundsfigur, og han gennemførte baade da

og senere en vis fornem Tilbageholdenhed og Kølighed, medens i

Virkeligheden alle Traade løb sammen i hans Haand, og intet vig­

tigere skete, uden at han enten traf de ledende Anordninger derved

eller dog blev spurgt til Raads. Hans overordentlige Sparsomhed

med Ord i Skrift og Tale dengang og senere er ganske paafaldende

og gav, sammen med hans kloge, vel overvejede Standpunkt i mange

vigtige Spørgsmaal i social og politisk Henseende, Anledning til ret

forskellige Opfattelser af ham i de forskellige Samfundsklasser og

Partier; men han var en Faktor, som alle maatte regne med, da

hans Meninger, naar de endelig fremsattes, tillagdes stor Betydning

af Kongen.

Til det Drama, som udspilledes Natten mellem den 10. og 11. Fe