78 / 136
69
der truede. Naar Regeringen i København desuagtet ikke sørgede
for virksom Hjælp, bærer Schack sin Del af Ansvaret herfor.
Det var først, da der blev Tale om Overførelsen af Tropper fra
Holsten til Sjælland for at forsøge paa at fordrive Fjenden fra denne
0 , at der blev gjort noget alvorligt for at bringe Undsætning til det
sidste Punkt paa Smaaøerne, som endnu holdt sig, nemlig det med
glimrende Mod og Udholdenhed fra Borgerskabets som fra Besæt
ningens Side forsvarede Nakskov. Schack var udset til at lede dette
Foretagende, som dog blev indledet saa sent, at Nakskov havde
maattet overgive sig, efter at saa at sige det sidste Skud Krudt og
den sidste Bid Brød var gaaet med.
Ved den næste Hovedbegivenhed i denne Krig: Fyens Genero
bring, Slaget ved Nyborg, spillede Schack en Hovedrolle og viste sig
atter herved som en overordentlig omsigtsfuld, koldblodig og, naar
det rette Øjeblik skønnedes inde, energisk General. I de sidste Ok
toberdage, netop da Schack fyldte 50 Aar, tiltvang han sig Land
gang ved Kerteminde og trængte dernæst i Forbindelse med Felt
marskal Eberstein den svenske Hær tilbage mod Nyborg og slog
Fjenden i det afgørende og blodige Slag her den 14. November 1659,
hvorefter Svenskerne maatte overgive Nyborg med Resterne af
deres Hær paa Fyen. Forholdet til Sømagterne og andre Hensyn
medførte, at dette blev den sidste større Kamp, og det blev Schacks
sidste større Vaabendaad. Hans fremtidige Virken i Spidsen for
Rigets Hærvæsen blev altsaa udelukkende organiserende og rettedes
imod Opstillingen af en forholdsvis stærk, vel indøvet og vel bevæb
net, staaende, hvervet Hær, en Nyordning af den nationale Hær og
endelig, som Slutstenen paa det hele Forsvarssystem, Anlæg af stærke
Befæstninger i Rigets Hoveddele og da navnlig om København.
Den hvervede Hær kom herved efter gentagne Reduktioner,
efterhaanden som de politiske Forhold tillod det, til at bestaa
af 5 Fod- og 3 Rytterregimenter i selve Kongeriget, den natio
nale Hær af 4 Fod- og 1 Rytterregiment, og herved forblev det
i Resten af Frederik den Tredies Levetid. For den nationale Hær
viste Schack megen Interesse, og tværtimod hvad man kunde have
ventet af en Mand som han, der fra sin tidlige Ungdom havde levet
blandt Lejesvende, Landsknægte af alle Nationer, tog han sig med
Iver af de nationale Afdelingers skikkelige, tunge Bønderkarle, Han