84 / 136
75
mødte Hærene ved Genevad Bro paa Vejen mellem Laholm og
Halmstad, og efter en livlig Kanonade veg de Danske hen paa Afte
nen tilbage over den skaanske Grænse. Stenbock fulgte efter; men
inden han var naaet Halvvejen til Engelholm kom Gyldenløve over
ham og tvang ham til at gaa tilbage med ikke ringe Tab, skarpt
forfulgt.
Kong Frederik kom ved den Tid selv til Skaane; han lønnede
sin Halvbroder ved at gøre ham til Generalløjtnant, og sammen gik
de igen over Grænsen. Stenbock vilde standse dem bag Lagaaen;
men de var for raske i Vendingen, og inden Svenskerne naaede
frem, var Danskerne ovre. Ved Landsbyen Kattorp stødte Hærene
sammen, i Mandtal var de omtrent ens stærke og Gyldenløve kom
saaledes til at prøve Kræfter under lige Vilkaar med Otto Stenbock.
Svenskernes Fortrop og højre Fløj veg snart i vild Uorden; »ungt,
nysudskrevet Folk« sagde de: men de var dog ligesaa øvede Krigs-
mænd som vore. Stenbocks Hærførersnille raadede vel til Dels Bod
paa dette Uheld; men han maatte vige ind i Småland med et Tab
af over 1,000 Mand og tiere Kanoner. Karl Gustaf lod siden Sten
bock høre ilde for dette Slag.
Ulrik Christian Gyldenløve havde saaledes vist sig den Tillid vær
dig der blev vist ham. Felttoget i Skaane var ført med Hæder og
Held, og Æren tilkom i første Linie ham. Efter Sejren ved Kattorp
trængte han videre frem i Halland og naaede op til nær Halmstad,
hvor han vilde vente paa Iver Krabbe, som skulde komme Nord fra
med den norske Hær; sammen vilde de saa falde ind i Sverige.
Da standsede et Ulykkesbud ham paa hans Sejrsgang og kuld
kastede alle hans Planer. Natten mellem den 23de og 24de Oktober
stormede Carl Gustaf Wrangel Frederiksodde, og dermed var de
Danskes sidste Modstand paa Halvøen brudt. Frederik III frygtede
at Svenskerne straks efter skulde gaa over til Fyn, og han kendte
ingen bedre til at værge Øen end sin kække Halvbroder. Rigsraa-
den Henrik Rantzau, hvem han først havde tilbudt Kommandoen,
havde tilmed udtalt, at Gyldenløve var den eneste som var Opgaven
voksen. Det har sikkert været med Sorg at Gyldenløve afbrød det
saa smukt indledede skaanske Felttog; men han lystrede som tro
fast Soldat; førte atter sin Hær tilbge til Skaane, fordelte det meste
af Fodfolket i Fæstningerne og drog selv med de sjællandske Adels-
rvttere og sine Dragoner til Fyn. Den 5te November 1657 fik han
overdraget den højeste Kommando paa Øen.
Intet var forberedt; Gyldenløve maatte skabe alt fra nyt, ordne