86 / 136
77
nemste Tjenere bort, opsøgte de ham og paastod han skulde være
deres Gæst; hver Dag gjorde de stor Middag for ham og drak med
ham til langt ud paa Aftenen, for at gøre ham uskadelig; menDahl-
berg holdt alligevel Hovedet klart nok til at forskaffe sig fuldstæn
dige Planer og Tegninger af Københavns Befæstning. Natten mel
lem den 5te og 6te August drog han bort med Tegningerne paa
Brystet, fulgt til Dørs af sine danske Venner, som drak det sidste
Glas med ham udenfor Vesterport. Hverken Gyldenløve eller Frede
rik Ahlefeldt anede dog den Gang, at deres svenske Gæsteven pøn
sede paa Svig og i Korsør skulde møde sin kongelige Herre paa
Erobringstog mod Danmark.
Paa Havnemolen i Korsør mødte Erik Dahlberg Kong Karl Gustaf,
da han steg i Land den 8de August og bragte ham de friskeste og
sikreste Tidender om Forholdene i Danmarks Hovedstad,
Da Københavns Borgere havde sagt det afgørende Ord: »Vi skal
naturligvis forsvare os«, og Kongen havde svaret med: »Jeg vil dø
i min Bede«, og da hele den travle krigerske Virksomhed begyndte,
da følte Gyldenløve sig ret i sit Element.
Den Ilte August var Svenskerne naaet frem foran København;
den 12te faldt det første Kanonskud, snart spillede Skytset livligt fra
Vestervold, men desuagtet gjorde Svenskernes Løbegravearbejder
hurtige Fremskridt og kom truende nær. Alt den 13de bestemte
man sig derfor til at søge at standse dem ved et Udfald, og Gylden
løve blev udset til at lede det.
Han fik med sig 3 Kompagnier af sine egne jydske Dragoner,
som Aaret forud havde fulgt ham i Skaane, desuden 2 Kompagnier
Byttere af Livregimentet og 2 Fodkompagnier af Hans Schacks Be-
giment, tilsammen omkring halvfjerde Hundrede Mand. Denne lille
Styrke samledes mellem Helmers Bastion og Vesterport og brød saa
hurtigst mulig frem gennem Porten. Forrest var Dragonerne, efter
dem fulgte Fodfolket i Løb, Bytterne gallopperede op paa venstre
Fløj og fremad gik det med saadan Voldsomhed, at Svenskerne
blev kastede i første Anløb og deres Forskansninger taget. Gylden
løve hævdede den vundne Stilling til alle Svenskernes Jordarbejder
var sløjfede, og trak sig saa tilbage, tids nok til at undgaa det
svenske Bytteri, som i fuld Firspring ilede til Undsætning. Vort
Tab var 1 død og 1 saaret Officer; 3 døde og 14 saarede Menige,
medens Svenskerne mistede 60—70 døde og saarede og 9 usaarede
Fanger; det vidner om den Baskhed og Kraft, hvormed der blev
angrebet.