89 / 136
AH LE FEL DTE RNE.
AF
Lou i s B
obé
.
e t
Aarti, der gaar forud for Enevældens Indførelse i Danmark,
er af samtidige ofte og med en vis Føje bleven betegnet som
den ahlefeldtske Æra. I Hertugdømmerne havde Slægten Ahlefeldt
Aarhundreder igennem kappedes med den mægtige rantzauske Æt
i Anseelse, Rigdom og Talrighed, indtil den under Krigsbegivenhe
derne 1657—60 ved en Række fremragende Hærførere og Statsmænd
opnaaede de indflydelsesrigeste Stillinger i Tronens umiddelbare
Nærhed og gennem vidtudstrakt Godserhvervelse fik sikkert Fod
fæste i selve Kongeriget.
Blandt de Mænd af Slægten Ahlefeldt, der under Carl-Gustavs-
fejden har værnet Danmarks Rige og Hovedstad, er der tre, hvis
Navne uadskilleligt er knyttede til Mindet om Københavns Træng
selstid 1658—59: Feltmarskal C la u s A h le fe ld t, General H an s
A h le fe ld t til Glorup og Generallieutenant F r e d e r ik A h le fe ld t
til Maslev. De to sidste var kødelige Fætre, medens den første til
hørte Linjen Gjelting. Størst Navnkundighed vandt Claus Ahlefeldt,
en storstilet og helstøbt Soldaterskikkelse, en af Sønderjyllands bed
ste Sønner, raadsnar, støt og overlegen i de afgørende Øjeblikke,
virksom og aarvaagen i Fredens Tid, beundret og afholdt i Hæren
trods sin strænge Mandstugt og sit iltre Væsen.
C la u s A h le fe ld t fødtes 1614 paa Gjelting ved Kappel, tog som
ung Del i den mantuanske Arvefølgekrig og fuldendte først saa sine
Universitetsstudier i Leiden og Paris. Som Hofjunker vandt han
Christian IV.s Yndest og blev trolovet med Kongens og Vibeke Kru